Smalle AaB kan glemme guldet

Godt nok har de kreative Kasper Kusk i AaB. Men fodboldeksperterne Peter Kjær og Niels Christian Frederiksen mener, at AaB's guldchancer er smalle

Kasper Kusk er altafgørende, hvis AaB skal lege med om medaljer. (Foto: Mikkel Berg Pedersen)
Kasper Kusk er altafgørende, hvis AaB skal lege med om medaljer. (Foto: Mikkel Berg Pedersen)

AaB's superligatræner, Kent Nielsen, er kendt for at få sine spillere til at arbejde hårdere end en hidsig honningbi i sommervarmen.

Hårdt arbejde krydret med talenterne Nicolaj Thomsen og Kasper Kusk på kanterne giver samtidig et seværdigt og teknisk stærkt AaB-mandskab. Et mandskab, der ligger på andenpladsen i Superligaen - kun to point efter tidligere så suveræne FC Midtjylland.

Men selvom Kent Nielsens arbejdsbier ligger godt til, tror eksperterne ikke, at opholdet i toppen af tabellen varer ved.

- Truppen virker smal. De mangler alternativer, når de bedste ikke spiller. Der er ikke nogen fra bænken, som kan komme ind og forstærke holdet, siger Peter Kjær til Ekstra Bladet.

Mål er et andet område, der gør det svært for AaB at blive dansk mester, mener Kjær.

- De har ikke én spiller, der laver mange mål. Og de har i det hele taget for få spillere, der kan score, siger han.

Se også: Eksperter: Sådan afgøres guldkampen

Feriepengesagen truer
Canal 9's fodboldekspert Niels Christian Frederiksen mener lige som Peter Kjær, at AaB's trup er for smal i længden til at duellere om DM-guldet.

Desuden tror han, at økonomien kan blive et probleme for nordjyderne i kampen om guldet.

- De har en feriepengesag hængende over hovedet, så det ser ikke godt ud for dem økonomisk.

Skulle det resultere i et salg af 22-årige Kasper Kusk, der må siges at være holdets største salgsobjekt, vil det hæmme holdet.

- Tager du Kusk ud af det hold, så ser det svært ud. Så jeg tror ikke en gang, at de får medaljer, siger Frederiksen.

Peter Kjær ser dog, at der er en lille chance for at AaB kan tage guldet.

- Alle snakker om FCK og FC Midtjylland som de store favoritter. Det kan være en fordel for AaB, at ingen rigtig taler om dem. De er en ’Dark Horse’.

AaB har vundet fire ud af de seneste seks kampe i Superligaen.

Læs, hvad eksperterne siger om de andre guldfavoritter, her:

Se også: Rutinen skal sikre FCK guldet



Se også: Sultne ulve giver Midtjylland guld



Se også: Selvtilliden giver Brøndby guld

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere