Hede gulddrømme på Rundens Hold

Imens fodbold-Danmark går i vinterhi, drømmer de om guld i ulve-land. Midt- og nordjyderne dominerer Superligaen og efterårets sidste "Rundens Hold".

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Superligaens duks lukkede et forrygende efterår af med at klaske AGF 3-0 i Herning. Et perfekt afdansningsbal, der bød på store præstationer fra Marco Larsen, Kristian Bak og ikke mindst Danny Olsen.

Olsen takkede af iført anførerbindet, men efter sit flotte farvel kunne Olsen passende have byttet trøje med en AGF-spiller. Til foråret skifter FCM-profilen en sort FCM-trøje og guldkamp ud med en hvid AGF-trikot og bundkamp. Et held og lykke og en tur på rundens hold får han med på rejsen østpå.

Midtjyllands nærmeste forfølger er AaB. Nordjydernes uindtagelige fort i Aalborg har skaffet Kent Nielsens et perfekt efterår, og det hele sluttede af på fornemste vis. Kasper Risgård, Kasper Kusk og Rasmus Würtz har været de største profiler hele foråret, og det var igen trekløveren, der leverede varen.

I Parken var det en uventet gæst, der lukkede efteråsfesten. Marvin Pourie gjorde et sjældent indhop og sparkede FCK endnu længere ind i forårets kamp om det danske mesterskab. Den anden ”københavnerklub” tabte et skridt i Haderslev, men Alexander Szymanowski får næppe skylden på Sydsiden. Argentineren stod for en ny perle og får stor betydning, hvis guld skal blive et tema for de blå/gule.

I bunden fik FCN luft til stregen takket være en flot kamp af Joshua John og Pascal Gregor. Defensiven har været problemet det meste af efteråret, men måske Gregor er svaret, når han får lidt flere vintre på bagen. I første omgang må han nøjes med én mere af slagsen, inden Superligaen starter igen i februar.

Endnu sydligere i Superligaens bund fik Niels Lodberg og co. skrabet et point til sig via lidt sambatricks fra den tidligere angriber, mens Mads Agesen var med til for første gang at holde nullet på hjemmebane for Randers.

Læs om hver enkelt spiller ved at trykke på grafikken over artiklen. Husk, at du selv kan give spillerne karakter.

0 kommentarer
Vis kommentarer