Aldo i modvind i Brøndby

Opbakningen til Aldo Petersen smuldrer i bestyrelsen - nu er det op til storaktionær Jan Bech Andersen, om han skal fortsætte som formand

Aldo Petersen er i modvind i Brøndbys bestyrelse. Nu er det op til storaktionær Jan Bech Andersen, om han skal fortsætte som formand. (Foto: Lars Poulsen)
Aldo Petersen er i modvind i Brøndbys bestyrelse. Nu er det op til storaktionær Jan Bech Andersen, om han skal fortsætte som formand. (Foto: Lars Poulsen)

Der blæser positive vinde på banen for Brøndby. Klubben er med i kampen om bronzemedaljer, og foråret har på mange måder været opløftende, fordi der har været spillemæssig fremgang på flere fronter.

Men de positive vibrationer forplanter sig ikke ligefrem til bestyrelseslokalet. Støtten til bestyrelsesformand Aldo Petersen er vigende, erfarer Ekstra Bladet.

Kortene til kroppen

Opbakningen begrænser sig til den nuværende Brøndby-formand sig til et mindretal i bestyrelsen. Kun Hugo Andersen og N.E. Nielsen står ifølge Ekstra Bladets oplysninger bag Aldo Petersen.

Resten menes at være i opposition til den siddende Brøndby-formand.

Aldo Petersens fremtid i Brøndby afhænger nu udelukkende af, i hvilken retning storaktionær Jan Bech Andersen vil gå. Vil han fortsætte med Aldo Petersen? Vil han selv sætte sig i formandsstolen, når han ventes at blive valgt ind på generalforsamlingen næste torsdag? Eller vil han sætte sit eget hold?

Jan Bech Andersen vil ikke på nuværende tidspunkt – fortælle nærmere om planerne for fremtiden i Brøndby.

Han vil dog gerne afsløre, han stiller op til bestyrelsen på generalforsamlingen i næste uge.

Se også: Brøndbys vanvidsforslag: 10 klubber mister millioner

- Hvis folk stemmer mig ind, er det planen jeg skal ind i Brøndbys bestyrelse, siger storaktionær Jan Bech Andersen.

Ramte 30 mio. forkert
Aldo Petersen satte sig i formandsstolen 10. juni, hvor han proklamerede, at det vigtigste er, at man holder, hvad man lover. Siden den dag har han ikke helt levet op til målsætningen. Samtidig er han raget uklar med alle kollegerne.

Hvis Brøndby kommer igennem med deres nye forslag til en tv-aftale, står klubben til at scorer mere end 30 millioner kroner yderligere (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Her er beviset: Så meget fik klubberne i tv-penge

– Vi har sagt, vi forventer at komme ud af regnskabsåret med ni millioner i underskud, og det er altafgørende, at vi opfylder det. Økonomisk ansvarlighed går forud for forventningerne om at vinde kampe, lød meldingen for snart ti måneder siden fra Aldo Pedersen. Brøndby endte med et minus på 39,6 mio. kr. og forklarede den eksplosive stigning i underskuddet med, at nye investeringer var nødvendige.

Konfrontatorisk stil
Med sin konfrontatoriske stil er Aldo Petersen raget uklar med de øvrige superligaklubber, fordi han kræver en væsentlig større andel af tv-pengene. 11 klubber står sammen mod Brøndby, der lige nu er sendt uden for det gode selskab. Brøndby fik 20 mio. kr. i tv-penge i sidste sæson. Klubben har krævet 50 mio. kr. om året i en ny tv-aftale.

Stridighederne om tv-aftalen er blot et af elementerne, der gør, at opbakningen til Aldo Petersen i bestyrelsen er vigende.

Mens Aldo Petersen lige nu kæmper for at skaffe en forbedret tv-aftale, står Brøndby også uden hovedsponsor og udsigterne til et forventet underskud i år på 35-45 mio. kr.

Det er ikke lykkedes at træffe Aldo Petersen for en kommentar'

0 kommentarer
Vis kommentarer