Hyldest til AGF-bøddel og guldkalv

Thomas Dalgaard scorede sit mål nummer 17, da Viborg sendte AGF under stregen, og i Odense var Lukas Spalvis manden bag AaB's comeback med to fuldtræffere

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

29. spillerunde er nået til vejs ende, og der er nu kun fire, nervepirrende spillerunder tilbage, før det hele er afgjort.

Thomas Dalgaard fik for 17. gang i denne sæson netmaskerne til at blafre, da han efter formidabelt forarbejde af Nicholas Gotfredsen scorede den første kasse i Viborgs stensikre 3-0-sejr over AGF. Der er mildt sagt krise i det aarhusianske - 'de hvi'e' er nu sidst i Superligaen, og der ligger et tungt pres på 32-årige Jesper Fredbergs skuldre.

Se Dalgaard straffe AGF:
TV: Skarp Dalgaard straffer stakkels AGF

Se højdepunkter fra resten af Viborgs knusende sejr over AGF:
Viborg-AGF 3-0: Se højdepunkterne her

I den anden ende af tabellen leverede AaB et comeback, der kan vise sig at blive guld værd, da nordjyderne var på besøg på Fyn. Bashkim Kadrii var her og der og alle vegne, efter han kom på banen efter pausen, og resten af OB-mandskabet fulgte prompte trop og vendte fuldstændigt kampen på hovedet.

Se også: 'Ståle går amok med hamrende stort budget'

Guldkalven Spalvis
Lukas Spalvis ville det dog anderledes, da han med sin anden scoring i opgøret bragte balance i regnskabet, inden Kasper Risgård 10 minutter før tid scorede sejrsmålet. Efter en måltørke på hele to kampe fandt Spalvis igen nettet og er nu oppe på imponerende otte scoringer de seneste syv kampe.

Se alt fra dramaet i Odense:
TV: OB - AaB 2-3: Se alt fra dramaet i Odense

I Farum var David Jensen i hopla, og godt hjulpet på vej af en stærk, ung forsvarsduo i Pascal Gregor og Andreas Maxsø formåede hjemmeholdet at holde FCK fra at komme på scoringstavlen. Det spiller ikke for Ståle Solbakkens tropper, og nederlaget til FCN viste sig siden hen at blive sportsdirektør Carsten V. Jensens svanesang.

Se også: Ekspert om FCK-fyring: Dramatisk men naturligt

Vikingerne fra Vestsjælland indtog Brøndby Stadion med en overraskende, offensiv taktik, og efter en en halv time var Ove Pedersens tropper foran med to mål. Det sidste blev sat ind af Lasse Nielsen, som derudover leverede et solidt stykke arbejde i det defensive. Den fremadrettede indstilling gav især pote hos Marc Dal Hende, som gav Brøndby-forsvaret mange problemer hele aftenen.

Se også: Den nødvendige fyring

De blågule kom dog tilbage i kampen og fik det ene point, ikke mindst takket være maestroen Thomas Kahlenberg, som gang på gang iscenesatte sine holdkammerater.

Se FC Nordsjælland besejre FCK:

FCN-FCK 1-0: Se højdepunkterne her

Se alt fra 2-2-kampen mellem BIF og FCV:

BIF-FCV 2-2: Se højdepunkterne her

Slutteligt skal vi en tur forbi Randers, hvor Mads Agesen udmærkede sig som kampens spiller, da kronjyderne spillede uafgjort mod Sønderjyske. Transferkuppet Okotie forhindrede hjemmeholdet i at få alle tre point.

Se højdepunkter fra Randers og Sønderjyske her:

TV: Randers-SønderjyskE 1-1: Se højdepunkterne

Er du uenig? Så kan du selv give spillerne karakterer i toppen af grafikken. Her kan du også læse alt om hver enkelt spiller på 29. spillerundes bedste hold.



0 kommentarer
Vis kommentarer