Fodbold-konflikten truer: Spillerne står sammen

- Vi skal undgå en konflikt, men vi skal ikke lave en overenskomst, fordi vi er under tidspres, siger Brøndbys Martin Albrechtsen, der er en af otte spillere i forhandlingsudvalget til en ny overenskomst

Martin Albrechtsen er en af otte spillere i forhandlingsudvalget til ny overenskomst. - Vi skal undgå en konflikt, men vi skal ikke have en ny overenskomst, fordi vi er under tidspres, siger han. (Foto: Lars Poulsen)
Martin Albrechtsen er en af otte spillere i forhandlingsudvalget til ny overenskomst. - Vi skal undgå en konflikt, men vi skal ikke have en ny overenskomst, fordi vi er under tidspres, siger han. (Foto: Lars Poulsen)

Da Martin Albrechtsen onsdag mødte ind til første træningsdag efter tre ugers ferie, blev han samtidig mødt af den virkelighed, der kan vente om ganske få uger.

Klubdirektør Jesper Jørgensen orienterede spillertruppen om udsigten til en lockout fra 1. juli, hvis ikke Divisions- og Spillerforeningen får forhandlet en overenskomst på plads. Men han forklarede dem også om de barske konsekvenser, hvis en aftale ikke når at komme på plads: Ingen løn, ingen mulighed for at træne i Brøndby også skal firmabilen afleveres 1. juli.

Det kan være en svær pille at sluge for en 20-årig, men for 34-årige Martin Albrechtsen er situationen en helt anden.

Han er klædt godt på, hvis der kommer en konflikt, fordi han er en af otte spillere, der sidder med i Spillerforeningens forhandlingsudvalg.

I modsætning til flere af de unge ved Martin Albrechtsen, at Spillerforeningen med støtte fra LO er klar med en konfliktpakke, så spillernes løn bliver dækket, hvis Divisionsforeningen gør alvor af truslen om at lockoute spillerne.

Mads Øland og Spillerforeningen kan ikke leve med, at overenskomsten forringes. Det bliver den heller ikke, mener man i Divisionsforeningen, og nu er det gået i hårdknude. (Foto: Anders Brohus) Sport og Spil Fodboldkrig uden vindere



Se også: Divisionsforeningen: Øland-underskrift er ligegyldig

Han ved også, hvad det betyder med en overenskomst. Med klare retningslinjer for løn, pension og vigtigheden af at stå sammen for at beskytte de svageste.

Aktuelt har han selv haft glæde af Spillerforeningens arbejde med at sikre feriepenge og pension til spillerne. Da foreningen blev enige med FC Midtjylland betød det samtidig, at Martin Albrechtsen får de penge, han har til gode.

- Da jeg skrev kontrakt med FC Midtjylland, blev overenskomsten ikke fulgt. Jeg kendte ikke reglerne i detaljer og fik forklaret, at det ikke kunne betale sig for mig at få en pension, fordi jeg kom på forskerordningen.

- I dag ved jeg, at pension er et gode, vi spillere har krav på, fordi det står i vores overenskomst. Det er ikke noget, man kan fravælge, forklarer Martin Albrechtsen.

Se også: Magtesløse Superligatrænere afventer konfliktudfald



Se også: Forfalsket underskrift optrappede fodboldkrigen

Som fodboldspiller tænker man vel kun på sig selv?

- Det her handler ikke så meget om mig. Jeg er 34 år har prøvet det, man skal. Det her handler om fremtiden for spillerne. Derfor er man nødt til som spiller at stoppe op, kigge ud over egen næsetip og tænke på fællesskabet.

- Det handler primært om de lavtlønnede, de unge spillere, dem der bliver skadede og spillere, som kommer under pres i klubben. De skal have ordentlige vilkår og fair rettigheder. Derfor er det helt afgørende, at vi står sammen og sikrer gode forhold for alle. Den nye aftale kommer måske til at gælde i 10 år. Derfor er det en vigtig aftale, vi skal have på plads.

Tror du I kan nå at lave en overenskomst?

- Det håber jeg. Ingen ønsker en konflikt, men jeg har selvfølgelig min tvivl. Mit ønske er, at vi får en god overenskomst, der beskytter de svage spillere. Men vi skal ikke lave en overenskomst, fordi vi er under tidspres. En aftale skal være en ordentlig aftale.

Hvis der bliver konflikt, tror du I kan holde sammen på spillerne?

- Ja, det har jeg en klar forventning om. Her i Brøndby er hovedparten af spillerne medlemmer af Spillerforeningen. Derfor er det vigtigt, at de bliver oplyst præcist, hvad konflikten handler om. Det er bestemt ingen rar situation, men jeg er sikker på, at spillerne er solidariske i sådan en situation.

Se også: Brøndby-boss: Konflikt kan bremse os i Europa



Sport og Spil Se billedet: Derfor hader de Madsen i Brøndby

Læs hele historien i dagens udgave af Ekstra Bladet.

0 kommentarer
Vis kommentarer