Jagtet af Bayern: Brøndby-talent lover stor nyhed

Brøndby-talentet Nikolai Laursen, der er blevet sat i forbindelse med Bayern München, meddeler på Twitter, at han snart kan melde noget stort ud

Nikolai Laursen fra Brøndby er jagtet af Bayern og lover en stor nyhed i de kommende dage (Foto: Henrik Schou)
Nikolai Laursen fra Brøndby er jagtet af Bayern og lover en stor nyhed i de kommende dage (Foto: Henrik Schou)

Brøndbys 16-årige stortalent Nikolai Laursen har haft en forrygende sommer indtil videre. I sidste uge scorede han sit første mål for Brøndbys førstehold, da han var manden bag det første mål i 2-0-sejren over Chemnitzer FC fra den tyske 3. Bundesliga, og desuden tiltrækker han sig ifølge bold.dk interesse fra mægtige Bayern München, der tidligere har hentet en ung Pierre-Emile Højbjerg i Brøndby.

Om et par dage sker der endnu noget skelsættende i den unge midtbanespillers liv. Tirsdag skriver Nikolai Laursen således følgende på Twitter:

 Se også: Agent: Stenderup skal væk nu

Se også: Agent: Stenderup skal væk nu

- Der sker en stor nyhed her en af de kommende dage! Siger ikke andet end, at jeg glæder mig, skriver Laursen og krydrer tweetet med to hjerter - et i gult og et i blåt.

Dermed kan man ikke helt afvise, at det senere på ugen vil blive offentliggjort, at Nikolai Laursen skifter til Bayern München, men det mest sandsynlige scenarie er formentlig, at Brøndby vil meddele, at stortalentet rykkes op i førsteholdstruppen til den kommende sæson - en mulighed, sportsdirektør Per Rud selv har bragt i spil for at holde ham i klubben.

Nikolai Laursen har en del ungdomslandskampe på CV'et.

0 kommentarer
Vis kommentarer