Auri til Brøndby-bosser: Vis, at I har nosser

Auri Skarbalius mener, at det er nu, at Brøndby-ledelsen skal støtte op og beholde træneren

Auri Skarbalius bakker op om Thomas Frank (Foto: Lars Poulsen)
Auri Skarbalius bakker op om Thomas Frank (Foto: Lars Poulsen)

Brøndby har indledt 2015 med blot et enkelt point i tre Superliga-kampe samt exit fra DBU Pokalen.

Det har fået rygtebørsen til at tale om fyring af Brøndby-træner Thomas Frank.

Det mener den tidligere Brøndby-træner, Auri Skarbalius, imidlertid ikke er nogen god idé.

- Det er lige præcis nu, at de skal have lov til at arbejde videre med de spillere, for gør man noget andet, så ender klubben igen dér, hvor den var, da jeg kom, siger Skarbalius til Ekstra Bladet.

Se også: Glem fyring, Brøndby: Her er løsningen

- Var det fem trænere på seks år...Og et omklædningsrum, hvor spillerne er så frustrerede, fordi der er forskellige spillertyper og stilarter, der er hentet til forskellige trænere, siger Skarbalius.

Thomas Frank har mødt en del turbulens på det seneste, men han skal fortsætte som Brøndby-træner, mener Auri Skarbalius (Foto: Jens Dresling)
Thomas Frank har mødt en del turbulens på det seneste, men han skal fortsætte som Brøndby-træner, mener Auri Skarbalius (Foto: Jens Dresling)
 

Litaueren tiltrådte selv i oktober 2011 som Brøndby-træner, men blev fyret 10. juni 2013 efter at have været med til at sikre Brøndby en ny sæson i landets bedste række. Siden da har Thomas Frank stået i spidsen for de blågule.

- Analyserer man situationen konstruktivt og lægger følelserne lidt væk, så er Brøndby på vej i den rigtige retning. Mod FCK spiller de vel den stærkeste kamp, der er set længe, siger Skarbalius.

Se debat omkring Thomas Franks fremtid i Brøndby:

Se også: Eksperter: Brøndby snart på pengejagt igen

Brøndby ligger pt. nummer fem med seks point op til top-3, der er målet.

- Kigger jeg på trænerfyringer, så er der i mine øjne kun to tilfælde, hvor en klub bliver nødt til at handle så drastisk, siger Skarbalius.

- Hvis træneren har mistet omklædningsrummet, så er der ingen vej tilbage. Og hvis træneren praktiserer en spillestil, som klubben ikke kan identificere sig med, så må der skrides til handling, siger Skarbalius.

Se også: Tøfting: Derfor gider jeg ikke slutspil

- I alle andre sammenhænge vil det bare være et spørgsmål om tid, før det lykkes. Se bare Alex Ferguson, der skulle gennem fire-fem svage sæsoner, da han startede i Manchester United, siger Skarbalius.

- Det er ikke ukompliceret at komme over de indledende forhindringer, men undskyld jeg siger det, så må klubben altså også vise, at de har nosser, når presset kommer, siger Skarbalius.

Se også: Lars Løkke giver pris til Daniel Agger

Brøndby møder søndag OB, der på niendepladsen blot er tre point efter Brøndby.

Auri Skarbalius er i dag træner i Viborg, der er godt på vej mod oprykning til Superligaen.

Brøndbys bane er så dårlig, at OB træner på Dyrskuepladsen for at forberede sig:

Se Brøndbys tifo fra Parken:
 

Se Per Frimann sammenligne Brøndby-spiller med Barca-stjerne:

44 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere