Bare ærgerligt: Ulige vilkår i Superligaen

Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, kan ikke rigtig se problemet i, at nogle af Superliga-klubberne får lov til at komme på græs modsat andre

AGF-spillerne kan blandt andet takke klubben for, at de kan komme på græs, da De Hviie råder over deres eget træningsanlæg. Dog må man maks. være otte personer på banen ad gangen. Foto Jens Dresling.
AGF-spillerne kan blandt andet takke klubben for, at de kan komme på græs, da De Hviie råder over deres eget træningsanlæg. Dog må man maks. være otte personer på banen ad gangen. Foto Jens Dresling.

Onsdag fik OB sig en lang næse, da Odense Kommune forhindrede holdet i at få kickstartet bentøjet på de lokale træningsfaciliteter i byen.

Ordren lyder, at al træning først må praktiseres på banerne efter 13. april - altså efter corona-lukningen ophører.

Se også: Ramt af forbud: Sender spillerne hjem

- Det skal understreges, at der ikke må foregå fodboldtræning på boldbanerne, det gælder alle klubber, og det er OB's superliga også informeret om. De har taget dette til efterretning og stoppet træningen igen, lyder det ifølge SportFyn i en kommunal e-mail.

Men sådan forholder det sig ikke for alle.

Kigger man ca. 140 kilometer mod vest, nærmere bestemt ved Fredensvang, som er adressen på AGF's træningsanlæg, må spillere, trænere og andet personale boltre sig på græsset. Grænsen er på otte næser ad gangen jævnfør de nyeste corona-regler for Superligaen.

Aarhus-drengene kan sagtens komme ud på grønsværen for modsat OB ejer klubben selv træningsanlægget, og derfor er der ikke noget til hindring for, at de må benytte sig af deres arealer. 

Men er det ikke meget unfair vilkår blandt Superligaklubberne? Ikke rigtig, påpeger Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen.

- Det er ikke mere ulige vilkår, end hvad vi har i forvejen. Der er nogle klubber, der har bedre træningsanlæg end andre, og så er der andre, hvis investorer ikke vil opjustere for træningsfaciliteterne. Altså, det er et vilkår i topfodbold, at nogle klubber simpelthen har bedre muligheder end andre, siger Claus Thomsen.

For ham er det vigtigt at understrege, at klubberne overholder de nye retningslinjer for træningen. Dvs. ingen nærkontakt i form af highfives, at spillerne møder omklædte til træning samt husker at holde god hygiejne og afstand.

Syv af klubberne i Superligaen kan ikke benytte sig af denne mulighed for træning. Dette gælder Horsens, Randers, Esbjerg, Hobro, Lyngby, FC Nordsjælland og SønderjyskE, da spillerne er blevet sendt hjem med lønkompensation.

I den forbindelse kan corona-smittefaren også være større for de spillere, hvor træningen foregår på eget initiativ, hvis man er sendt hjem med løn på statens regning. For her må klubberne ikke tage kontakt til spillerne og således ej heller kontrollere, om de er mere tilbøjelige til at blive smittet.

Men igen er det en del af den usædvanlige situation, som klubberne er havnet i, og som de hver især tackler på deres egen måde, mener Claus Thomsen.

Han uddyber, at nogle spillere har haft akkurat den bekymring, når de skulle træne på egen hånd.

- Det er uden for Divisionsforeningens kompetencer at rådføre klubberne i, hvordan de skal håndtere det. Vi følger kun sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

- Fodboldspillere er -  ligesom alle andre - ansatte i en virksomhed. Hvordan man udøver sit erhverv under kontrollerede forhold er jo virksomhedernes, altså klubbernes, anliggende, siger han.

 Se også: Frygter fremtiden: Det rammer alle

Se også: Liverpool nærmer sig urørlig rekord

Se også: Officielt: Nye corona-regler i Superligaen

Se også: Naboer langer ud efter OB: - Det er idioti

Kampen mod Juventus kostede hele Inters hold to ugers karantæne, fordi Daniele Rugani siden blev testet positiv for coronavirus. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 25. mar. 2020 - kl. 10:33 Klar melding fra Inter: Eriksen kan rejse

50 kommentarer
Vis kommentarer