Bejlerfeltet vokser: FCM og OB ind i Kusk-jagt

Superligaens tophold forsøger at overhale AaB og FCK inden om i jagten på Kasper Kusk

Kasper Kusk skal væk fra Twente til sommer, og flere Superliga-klubber står klar med åbne arme. (Foto: All Over)
Kasper Kusk skal væk fra Twente til sommer, og flere Superliga-klubber står klar med åbne arme. (Foto: All Over)
Følg Fodbold
Følg Superligaen

De kan ikke bruge ham hos Twente, der aktuelt er placeret som nummer 12 i den hollandske liga.

Men blandt de danske topklubber har man absolut ikke glemt, hvor godt Kasper Kusk spiller fodbold. Det er ikke lang tid siden, at Kusk var profil i Superligaen og var nøglespiller i AaB’s Double-sæson krydret med A-landskampe.

Ekstra Bladet kunne allerede sidste måned fortælle, at FC København har set sig lune på Kasper Kusk. Interessen er ifølge oplysningerne ikke kølnet trods indkøbet af den slovenske kantspiller Benjamin Verbic, der kommer til sommer.

TV: Se indslaget om Kasper Kusks nedtur i Twente

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde bekræftede over tv3sport tidligere på ugen, at klubben har fået tilladelse til at gå i dialog med Kasper Kusk for at hente ham tilbage efter blot et år ude.

Men bejlerfeltet vokser nærmest dag for dag. Ekstra Bladet erfarer, at FC Midtjylland også allerede har været i dialog med Twente og Kasper Kusk. Desuden er OB også inde i billedet, fordi Kent Nielsen har ønsket at få hentet ham til sommer, når han tiltræder som cheftræner i Odense.

Twente giver AaB lov: Kasper Kusk kan vende hjem

FC Midtjyllands sportsdirektør Claus Steinlein vil ikke kommentere på oplysningerne om dialog med den dygtige kantspiller men siger til Ekstra Bladet, at man holder øje med Kusk.

- Kasper er en spændende spiller, som helt sikkert ikke har glemt at spille fodbold i Holland. Vi har bemærket, at han og hans agent har udtrykt ønske om at forlade Twente i diverse medier, og det er selvfølgelig noget, vi holder øje med, siger Claus Steinlein.

Kilder tæt på forløbet vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at han trods den enorme Superliga-interesse går efter at skifte til en anden udenlandsk klub.

Schöne og Kusk får hård medfart i pressen

Hvis der ikke skulle dukke en spændende udenlandsk klub op, så vil valget med stor sandsynlighed stå mellem AaB og FC København.

Kasper Kusk er ikke interesseret i at gå ned i løn, og den nuværende lønpakke kan AaB ikke matche. Men muligvis kan de enten leje som tilfældet med Nicklas Helenius i Aston Villa.

Kasper Kusk har selv gjort det klart, at han er skuffet over den manglende spilletid og alternativt må søge andre veje til sommer.

- Det er klart, at det ikke er en optimal situation for mig. Det er vigtigt for mig at få spilletid på højeste niveau for at udvikle mig, og hvis jeg ikke kan få det i Twente, så må vi kigge på mulighederne til sommer, sagde Kusk til Ekstra Bladet for en måned siden.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind