Bekymret: Tvivler på det

Virolog Allan Randrup Thomsen tvivler på, at Superligaen er klar til flere tilskuere på stadion. Han fremhæver en specifik situation i Aalborg

Allan Randrup Thomsen tror ikke, at Superligaen er klar til større besøg af tilskuere endnu. Foto: Jonas Olufson
Allan Randrup Thomsen tror ikke, at Superligaen er klar til større besøg af tilskuere endnu. Foto: Jonas Olufson

I Superligaen er det i øjeblikket tilladt at have op til 500 personer samlet på stadion, men Regeringen og Folketingets partier vil forsøge at øge antallet af tilskuere i tre kampe.

Overfor Politiken tvivler virolog Allan Randrup Thomsen dog på, at det er en god idé.

De to pokalsemifinaler i midtugen blev nemlig afviklet med 500 personer på stadion, hvoraf et par hundrede var tilskuere.

I opgøret mellem AaB og AGF blev Divisionsforeningens regler imidlertid ikke overholdt til punkt og prikke, da tilskuere ikke blev siddende på deres pladser, mens afstanden mellem dem ikke altid blev overholdt.

Og derfor tvivler Allan Randrup Thomsen, der også er professor ved Københavns Universitet, på, at protokollerne er på plads.

- Kan klubberne levere den vare, de lover? Nemlig at holde folk fordelt og på plads. Det kan man jo godt blive i tvivl om, når man ser sådan noget her. Indtil videre ser det ikke ud til, at de har foranstaltningerne på plads, siger Allan Randrup Thomsen til Politiken.

Tumult ude ved de fremmødte fans til pokalsemifinalen mellem AaB og AGF. Foto: HENNING BAGGER/Ritzau Scanpix
Tumult ude ved de fremmødte fans til pokalsemifinalen mellem AaB og AGF. Foto: HENNING BAGGER/Ritzau Scanpix
 

Hvis man åbner for flere tilskuere, vil sandsynligheden for smitte være 'langt større', siger virologen og tilføjer, at især jubelscener kan blive problematisk.

Selvom nogle tilskuere ikke overholdt afstandsreglerne, var Divisionsforeningen tilfredse med afviklingen af onsdagens pokalsemifinale i Aalborg.

- Den håndtering, vi så af de meget få tilskuere i går (onsdag, red.), synes jeg, var fuldt forsvarlig og i overensstemmelse med de retningslinjer, der nu er fra myndighederne, sagde Claus Thomsen, Divisionsforeningens formand, torsdag til Ritzau.

Det vides endnu ikke, hvilke kampe der skal være testkampe for flere tilskuere på stadion i Superligaen.

Stig Tøfting giver her sit bud på udfaldet af Superligaens sidste fase:

Sport og Spil Advarer: Han kan koste AGF bronzen

Se også: Brøndby-profil vil væk til sommer
Se også: Brøndby-slider: - Jeg har været et mørkt sted
Se også: FCK-bødler hylder krigsforbryder

35 kommentarer
Vis kommentarer