Bendtner til FCK - er det nu?

Nicklas Bendtner skal til sommer finde ny klub igen, og spørgsmålet er, om tiden er moden til at vende hjem til FC København

Hør hvad sportschefen mener om Bendtners situation her. (Producer: Niels Østergaard)
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Nicklas Bendtner er ifølge Ekstra Bladets oplysninger færdig i Wolfsburg til sommer, og den udmelding vil Wolfsburg formentlig komme med efter pokalfinalen 30. maj mod Dortmund.

Spørgsmålet er så, hvor danskeren fortsætter efter sommerferien. Ved flere lejligheder har Bendtner talt positivt om FCK, og måske er tiden inde til at vende hjem til klubben, han kun har repræsenteret som ungdomsspiller under navnet KB.

- Han har brug for fast spilletid søndag efter søndag, og så en træner med tillid til ham, og der kunne FCK være en god mulighed, siger DR Sportens ekspert Jan Kalborg til Ekstra Bladet.

Bendtner er færdig i Wolfsburg

- Jeg ved godt, at folk griner, men han må efterhånden have så god økonomi, at han kan tage hjem og kickstarte karrieren i FCK et år eller to, og så kan han tage ud igen, siger Kalborg.

- Han har jo sagt, at der kun er et hold for ham i Danmark, og han vil blive elsket i FCK fra dag et, hvor Ståle vil have ham og tilskuerne vil have ham. Det vil også give flere tilskuere, og der vil blive solgt flere trøjer, siger Kalborg.

Bendtner droppede Wolfsburg-tradition - som den eneste

Mange danske spillere er vendt hjem til Superligaen uden at være altdominerende. Spørgsmålet er, hvordan Bendtner vil gøre det hjemme i Superligaen.

- Han vil klare det rigtig godt. Han viser gang på gang, at han kan den lille detalje, der giver mål. De laver jo ikke for mange mål i FCK, men jeg kan sagtens forestille mig, at han scorer 15-20 mål, hvis der kommer gode indlæg fra Nicolai Jørgensen og Kasper Kusk, siger Kalborg.

Tiden i Bundesligaen har mest budt på ærgerlige oplevelser (Foto: AP)
Tiden i Bundesligaen har mest budt på ærgerlige oplevelser (Foto: AP)
 

Stig Tøfting er tidligere vendt hjem fra udlandet til dansk fodbold, men han mener ikke, at man kan sammenligne de to sager.

- Det var for at hjælpe AGF, men Bendtner er et andet sted i karrieren, siger Tøfting.

- Jeg tror ikke, at det er en mulighed for Bendtner at vende hjem nu, men jeg vil sige, at jeg troede heller ikke, at Agger kom hjem, siger Tøfting.

Men i Europa League har Bendtner haft fin succes (Foto: AP)
Men i Europa League har Bendtner haft fin succes (Foto: AP)
 

Hos TV3 SPORT ser kommentator Niels-Christian Frederiksen heller ikke umiddelbart en hjemkomst til dansk fodbold og FC København ligge i kortene for Bendtner.

- Jeg ser ikke situationen som den samme som Agger, der ikke kunne leve med ikke at være på holdet i Liverpool. Agger har andre æresbegreber end Bendtner, der virker til at kigge mere på bundlinien, siger Frederiksen.

- Der må være et skud mere, før det bliver dansk fodbold for ham. Der har jo været sonderinger, men hans lønchek kan de ikke matche i FCK, så jeg mener, at det er urealistisk nu, selvom de mangler angribere, siger Frederiksen, der har svært ved at forestille sig en dyr transfersum for Bendtner.

Pas på du ikke bliver et ringvrag, Bendtner!

- Han er jo Danmarks svar på Balotelli, og klubberne er jo godt klar over, hvad der følger med. Jeg har svært ved at forestille mig, at nogen vil betale for ham, når han laver flere ulykker end mål, så det kan godt ende med en lejeaftale, hvis ikke han kommer til England, siger Frederiksen.

Ingen af eksperterne er overraskede over, at Bendtner til sommer er fortid i Wolfsburg.

- Det har ligget i kortene, for det har i lang tid været et dårligt mix med ham og Wolfsburg. Han har fået for lidt spilletid, og når han har fået chancen, så har han ikke fået det maksimale ud af det, siger Kalborg og bliver bakket på af Niels-Christian Frederiksen,

Han peger på, at Bendtner efter sommerferien blot kommer endnu længere bag i køen, da Max Kruse er købt for 100 millioner kroner i Gladbach og dermed gør køen bag Bas Dost og senest kinesiske Xizhe Zhang endnu længere.

- Han er jo en af dem, der tjener flest penge, og hvis han ikke er på førsteholdet, så kan klubben jo ikke affinde sig med det, siger Frederiksen.

Bendtner har før været god til at lade tiden gå og affinde sig med at være klædt i det fine tøj frem for kamptrøjen (Foto: Jonas Olufson)
Bendtner har før været god til at lade tiden gå og affinde sig med at være klædt i det fine tøj frem for kamptrøjen (Foto: Jonas Olufson)
 

Spørgsmålet er så, om Bendtner blot vil lade tiden gå i Wolfsburg og hæve sin løn i to år uden at spille.

- Det var jo det, han gjorde, da han var i Arsenal. Presset ligger på Wolfsburg, for det er dem, der har sorteper. Wolfsburg er ikke verdens mest spændende by, men jeg kan egentlig godt forestille mig, at Bendtner siger, at 'lige nu er der ikke noget spændende, så jeg bliver, hvor jeg er', siger Frederiksen.

For fem år siden lavede Bendtner hattrick i Champions League:

Du er tit ude og kommentere på stadions ude i det store Europa. Hvad snakker man om, når samtalen falder på Bendtner?

- Man taler slet ikke om Bendter nogen steder Han er ikke en, man snakker om. Det seneste år har jeg aldrig ført en samtale omkring ham, så han er rimelig kold lige nu, siger Frederiksen.

Han skal selv til Berlin 30. maj for at kommentere pokalfinalen mellem Wolfsburg og Dortmund, og her håber han, at Bendtner får en rolle at spille - i så fald bliver det sidste gang i den grønne Wolfsburg-trøje.

SE NIELS-CHRISTIAN FREDERIKSENS BUD PÅ BENDTNERS MULIGHEDER I UDLANDET LAND FOR LAND - I FAKTABOKSEN

BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+