Betal tilbage, Mukhtar!

SÅ GIK DER TOTALT 'Luksusfælden' i Brøndby. På 31 måneder har Brøndby med Jan Bech Andersen i spidsen opbygget en gæld på 176 millioner kroner. Værsgo' og spis

Tidligere på ugen kunne Brøndby præsentere en blødende regnskab.

Det er sgu da noget af et overforbrug!

Mon ikke Brøndby – ligesom os andre – skulle kigge på, hvad der er tilbage, når huslejen og alle de andre udgifter er betalt …

EKSEMPELVIS LØD meldingen fra Brøndby i marts, at man sælge spillere for 44 mio. kroner. I maj var beløbet faldet til 17 mio. kroner – og i tirsdags skulle man sælge for 0 kroner.

Den slags skiftende udmeldinger gør alt for nemt Brøndby til grin og utroværdige.

Fodbold er selvfølgelig en uforudsigelig størrelse, og Brøndbys helt store problem er netop, at de ikke kan sælge spillere. I hvert fald ikke til de beløb, som de drømmer om.

Med Jan Bech Andersen i spidsen har Brøndby på blot to og et halvt år opbygget en gæld på 176 millioner kroner. Trods så svimlende et beløb mener Ekstra Bladets fodboldekspert Stig Tøfting, at der stadig er håb for de gulklædte fra Vestegnen. Foto: Philip Davali
Med Jan Bech Andersen i spidsen har Brøndby på blot to og et halvt år opbygget en gæld på 176 millioner kroner. Trods så svimlende et beløb mener Ekstra Bladets fodboldekspert Stig Tøfting, at der stadig er håb for de gulklædte fra Vestegnen. Foto: Philip Davali
 

HANY MUKHTAR er et godt eksempel. Købt fri fra Benfica for 10 millioner kroner efter i den grad at have sat sit aftryk på Superligaen, hvor han ubetinget viste sig som en af Superligaens mest spændende spillere.

Her tænkte Brøndby formentlig, at der kunne ligge en ordentlig pose penge, når den teknisk stærke tysker skulle fyres afsted. 30-40 millioner kroner blev der talt om, men den barske realitet er, at der nu blot lander 20-22 millioner kroner for Mukhtar.

Det er selvfølgelig stadig en fordobling af prisen, men langtfra hvad man havde håbet på.

Nu rider Hany Mukhtar så til Nashville med cowboyhatten på hovedet, men først til vinter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Prismærket på den tekniske tysker Hany Mukhtar siger 20-22 millioner kroner, men den sum kunne potentielt have været større. Foto: Jens Dresling
Prismærket på den tekniske tysker Hany Mukhtar siger 20-22 millioner kroner, men den sum kunne potentielt have været større. Foto: Jens Dresling
 

NORMALT VILLE DET være et irritationsmoment for en træner at stå i den situation. En spiller, som man ved er væk om et halvt år, vil normalt være tiltænkt en bænkeplads. Hvorfor bygge noget op omkring Mukhtar, når han – måske også i tanken – er på vej væk.

Sådan er det bare ikke i Brøndbys nuværende forfatning. Her er Niels Frederiksen pisket til at bruge Hany Mukhtar – og omvendt må tyskeren også være interesseret i at forlade Brøndby med en stribe store præstationer i bagagen.

Samtidig skylder han også. Sidste sæson bød blot på seks mål og fem assists, hvilket står i alt for skarp kontrast til sæsonen før, hvor de samme tal hed 13 og 13. Selvfølgelig blev Mukhtar sat tilbage af skader i sidste sæson, men den stod altså også på et regulært formdyk.

Så Hany Mukhtar kan passende betale tilbage i resten af kontraktperioden, så Brøndbys fans kan huske ham som den kampafgørende spiller han er, når han er bedst.

Se også: Tøfting om Brøndby-sammenbrud: - Den forstod jeg ikke!
EFTER AGF-NEDTUREN har mange naturligvis sat spørgsmålstegn ved, om Brøndby overhovedet kan havne i top tre. Det kan de og det bør de. Holdet er til det.

Jeg har tidligere rost Niels Frederiksen for at have flyttet Brøndby i den rigtige retning, men ligesom spillerne faldt han også igennem mod AGF.

Da Kasper Fisker bliver skadet ved 0-0, skifter Frederiksen ham ud med boldflytteren Tobias Børkeeiet, så han både har nordmanden og Josip Radoševic som en slags defensive midtbanefolk. Sådan presser man altså ikke AGF.

En en-til-en udskiftning med Gammelby i stedet for Mensah ved 1-0 til AGF gjorde heller ingen forskel, og vi skulle helt hen til det 82. minut – hvor Brøndby indtil da havde været helt ufarlige – før Ante Erceg kommer ind.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Brøndby tabte 0-3 til AGF 25. august i syvende runde af årets Superliga. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Brøndby tabte 0-3 til AGF 25. august i syvende runde af årets Superliga. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

NEJ, DER VAR IKKE MEGET at skyde med, men hvorfor ikke bruge en Peter Bjur, der både bringer noget offensivt, målfarligt og taler lige ned i strategien med egenudviklede unge spillere.

Nu har man så hentet Johan Larsson tilbage og styrket midterforsvaret med Sigurd Rosted – og så har Brøndby to problemer mindre at slås med.

Ikke mindst fra midtbanen og frem ser det godt ud. Med Mukhtar tilbage, Kaiser, Lindstrøm, Hedlund og Kamil Wilzcek. Læg dertil, at Simon Tibbling og Lasse Vigen kommer tilbage. Så synes jeg, der er styr på den offensive del

Alligevel skal der ske en mindre udrensning.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den svenske midtbanespiller Simon Tibbling pådrog sig en skade under 0-2-nederlaget til Hobro 11. august. Foto: Jens Dresling
Den svenske midtbanespiller Simon Tibbling pådrog sig en skade under 0-2-nederlaget til Hobro 11. august. Foto: Jens Dresling
 

PÅ MIN LISTE OVER SPILLERE, man sagtens kan sige farvel til, står:

Jens Martin Gammelby, Anthony Jung, Besar Halimi, Josip Radoševic, Mikael Uhre, Ante Erceg og Tobias Børkeeiet. Marvin Schwäbe kunne sådan set gå samme vej.

Der er i hvert fald ingen af disse spillere, der i min verden bør stå i vejen for nogle af de unge talenter og fremtidige indkøb, som Carsten V. Jensen er pisket til at foretage.

Skal man være bekymret for Brøndby – ud over økonomien? Ja, hvis AGF-kampen er målestokken, så skal man, men et kig på truppen fortæller mig, at tredjepladsen skal hjem i denne sæson. Alt andet vil være en fiasko.

Indstillingen mod AGF var direkte pinlig – og sådan får man ikke Brøndby på ret køl igen.

Hvis højt pres og duelspil er nok til at slå Brøndbys gameplan ud af kurs, ja, så bliver det et slagsmål bare at komme i top seks.

Se også: Nedslående dom over Brøndby
Se også: Kender Brøndbys nye styrmand: - Han laver mål
Se også: AaB sender profil til Tyskland

Ståle Solbakken og FC København er med i bowlen, når der trækkes lod til Europa Leagues gruppespil. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix FC København - 30. aug. 2019 - kl. 10:35 FCK i storklub-roulette: Det kan ende grusomt

190 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere