BIF scorede millioner på stortalent: FCM har næste guldfugl

Italienske og franske klubber sværmer om FC Midtjyllands 17-årige Mikkel Duelund

17-årige Mikkel Duelund har allerede fået debut på førsteholdet, og nu jagter europæiske klubber ham (Foto: FCM)
17-årige Mikkel Duelund har allerede fået debut på førsteholdet, og nu jagter europæiske klubber ham (Foto: FCM)

Brøndby solgte i sidste uge stortalentet Nikolai Laursen til den hollandske mesterklub PSV Eindhoven.

Bronzevinderne har scoret i omegnen af 10 mio. kr. på salget af den 17-årige offensiv-spiller, og Brøndby har adskillige gange lavet et godt salg på deres unge teenagere til større udenlandske klubber.

Men konkurrenterne kan også være med.

Se også: Sisto: Den fik en med stivtåen

Den næste i rækken af teenagere i Superligaen, der kan ryge for et større millionbeløb, er FC Midtjyllands 17-årige angriber Mikkel Duelund.

Han er netop gået i fodsporene på navne som Simon Kjær og Pione Sisto med kåringen som årets udviklingsspiller på mestrenes akademi.

Det specielle ved Mikkel Duelund i dette kalenderår er, at han har vundet mesterskaber med klubbens U17-hold, U19 hold og med debut på førsteholdet har han også været en del af mesterskabstruppen i Superligaen.

Han har desuden også været topscorer på alle de ungdomshold, han har repræsenteret, selv om han ikke har spillet så mange kampe, fordi han flere gange har været med i Superliga-truppen.

Tjekkiske Vaclav Kadlec her i kamp med Jores Okore i en U21 landskamp er tæt på Superliga-skifte (Foto: Katerina Suvola) Superligaen - 15. jun. 2015 - kl. 12:59 Dyreste spiller siden Borring: FCM tæt på vild transfer

Og der er konkret interesse for den unge angriber, som især gjorde sig bemærket som turneringens spiller ved Trofeo Nereo Rocco i maj for øjnene af europæiske storklubber.

Her mødte FCM blandt andre AC Milan og Napoli, og Duelund blev topscorer i turneringen.

Sampdoria har tidligere afgivet et konkret bud, og de er sammen med Udinese samt en række franske og større hollandske klubber med i kampen om at hente Mikkel Duelund allerede nu.

Superligaen - 7. jun. 2015 - kl. 23:50 Glen R: Stik fairplay skråt op i røven

Duelunds agent Mads Winther erkender, at interessen allerede nu er markant for det unge stortalent, som helt sikkert ville kunne indbringe FCM et beløb i samme størrelsesorden som Nikolai Laursen.

- Det er umiddelbart ikke planen, at Mikkel skal sælges her og nu, men der er ingen tvivl om, at der kan komme så godt et tilbud, at det bliver svært for FC Midtjylland at sige nej. Når man har leveret det, som Mikkel har på både ungdoms- og seniorniveau i det her år, så er det klart, at større klubber i Europa begynder at interessere sig for ham, siger Mads Winther, der ikke ønsker at kommentere klubnavne.

Duelund fik i foråret syv kampe heraf de to fra start. Blandt starterne var mesterskabskampen i Slagelse, hvor FCM med 0-0 sikrede sig guldet.

TV: Det var et helt specielt øjeblik, da FCM vandt guld for første gang i historien. Her er øjeblikket, hvor det er en realitet

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere