Billetter revet væk til drive-in-bold

Billetterne til FC Midtjyllands drive-in-fodbold-initiativ blev revet væk på under en time

At folk må se fodbold fra deres biler i stedet for på lægterne på MCH Arena er ikke den eneste ændring, når Superligaen genstarter. Ekstra Bladets dommerekspert Benjamin Leander gennemgår her alle de nye tiltag. Video: Tariq Mikkel Khan/Redigering: Martin Ekelund & Maya Westander

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

Når Superligaen vender tilbage i næste uge, bliver det uden tilskuere på lægterne, da man vil forsøge at minimere spredningen af coronavirussen. Men selvom der ikke vil være tilskuere på stadion, har flere danske klubber præsenteret spændende tiltag for at engagere fans.

Sory Kaba og Evander Ferreira jubler efter scoring til 1-0 mod FCK. Kampen endte 4-1 til ulvene, og hvis de gentager den målstime, bliver der kø hos ørelægerne i Midtjylland efter pinse. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Superligaen - 20. maj. 2020 - kl. 08:37 Internationale medier valfarter til Herning

En af de mest omtalte idéer stod FC Midtjylland for, da man annoncerede planer om at invitere fans på drive-in-fodbold, hvor man kunne se kamp på en storskærm fra stadionets parkeringsplads. Idéen blev omtalt i alverdens medier, og mange fans har øjensynligt også været vilde med idéen.

Billetterne til drive-in-fodbold til kampen mod AC Horsens er nemlig blevet revet væk.

FC Midtjyllands satte billetterne til drive-in-fodbold til kampen til salg fredag klokken 12.00, og efter en time var der udsolgt. Det meddeler Superliga-topholdet på sin hjemmeside og tilføjer, at de nu arbejder på at skabe flere pladser.

- Vi arbejder på at skabe yderligere pladser, så alle får muligheden for at komme til drive-in-fodbold. Lykkes det, melder vi ud omkring mulighederne på fcm.dk og vores sociale medier, skriver FC Midtjylland.

FC Midtjylland spiller mod AC Horsens den 1. juni klokken 16.00, hvor der altså er premiere på drive-in-fodbold.

Se også: Gudemål: OB's 40-årige assistent snød FCK
Se også: Uhyggelige Midtjylland
Se også: Superliga klar til tilskuere  
15 kommentarer
Vis kommentarer