Blev stor i FCM - nu er han færdig i klubben

Oluwafemi Ajilore, bedre kendt som Femi, har fået ophævet sin kontrakt med FC Midtjylland

Femi her i aktion i 2008 mod Randers er færdig i FCM (Foto: Henrik Schütt)
Femi her i aktion i 2008 mod Randers er færdig i FCM (Foto: Henrik Schütt)

Den 30-årige nigerianer Oluwafemi Ajilore, kaldt Femi, havde kontraktudløb til sommer, men FC Midtjylland og Femi er blevet enige om allerede nu at ophæve kontrakten.

Det sker, efter den nigerianske midtbanespiller slet, slet ikke har slået igennem, siden han vendte tilbage til FC Midtjylland. Femi har døjet med en langvarig skade, og da han kom tilbage, kunne han ikke komme tilbage på holdet. Derfor er de to parter blevet enige om at gå hver til sit.

Se også: Medie: Italienere ser på FCK-stjerne

- Vi har valgt at ophæve kontrakten med Femi. Det var den bedste løsning for begge parter, og det var det, Femi følte for, siger FC Midtjyllands sportsdirektør Claus Steinlein til tipsbladet.dk og forklarer:

Femi har i 2011 også haft Brøndby-trøjen på (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Femi har i 2011 også haft Brøndby-trøjen på (Foto: Tariq Mikkel Khan)


- Det er op til Femi at finde ud af nu, hvad han vil - om han vil fortsætte med at spille fodbold. Jeg ved, han har nogle forskellige muligheder, og så må vi se, hvad han stræber efter.

Se også: Efter skandale: Verdens bedste målmand får karantæne

Femi kom første gang til FC Midtjylland fra FC Ebedei i 2004, og her endte nigerianeren med at blive en profil på FC Midtjyllands midtbane. Siden blev han solgt til hollandske Groningen, som han spillede for i fem år - minus et år, hvor han var udlejet til Brøndby og spillede 17 Superliga-kampe.

I 2013 vendte Femi så tilbage til FC Midtjylland, men det er i halvandet år kun blevet til to kampe og 12 minutters spilletid i Superligaen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere