Blodbadet fortsætter: Kvartet forlader superliga-klub

AGF og Daniel A. Pedersen kunne ikke enes om en ny aftale. Klubben siger lørdag farvel til fire spillere

Daniel A. Pedersen (til højre) stopper i AGF. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Daniel A. Pedersen (til højre) stopper i AGF. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter tre sæsoner i AGF er det slut for midtbanespilleren Daniel A. Pedersen, der spiller sin sidste hjemmekamp i Aarhus lørdag mod Sønderjyske.

- Vi har i nogen tid været i dialog om en ny aftale med Daniel A. Pedersen. Men vi må konstatere, at det af forskellige årsager ikke er lykkedes at nå i mål om en forlængelse.

- Sådan er det nogle gange i professionel fodbold, og vi ønsker ham held og lykke på hans videre færd, siger AGF-sportschef Peter Christiansen.

Midtbanespilleren er ikke den eneste spiller, de aarhusianske fans skal tage afsked med lørdag.

Fire spillere i alt får farvel-blomster inden kampen mod Sønderjyske.

Alexander Juel Andersen, Michael Zacho og Daniel A. Pedersen får ikke forlænget kontrakterne i AGF, mens Mikkel Rask indstiller karrieren efter sæsonen.

Mens det er frugtløse kontraktforhandlinger, der har ført til, at Daniel A. Pedersen stopper i Aarhus, er det skader, der stopper Aarhus-eventyret for Alexander Juel Andersen, der har været i AGF siden 2013/2014-sæsonen.

Ifølge sporten er parterne enige om, at Alexander Juel Andersen har behov for nye udfordringer og nye impulser.

Michael Zacho har i foråret været udlejet til Brabrand, nu er kontrakten i AGF udløbet, og jagten på spilletid fortsætter i en anden klub.

Se også: Regulært blodbad i superligaklub: Seks spillere ryger ud

Se også: Derfor er Brøndbys og FCM's guldkamp helt skæv

Se også: Kollegaerne har talt: Han er Superligaens bedste

5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere