Bo og co. slået i saunaen: Sad redningsmanden på tribunen?

Den tidligere Superliga-topscorer Mads Hvilsom nettede for for første gang i sæsonen, og det samme gjorde den nyerhvervede hollænder Mart Lieder og de to blev dermed hovedmændene, da SønderjyskE sendte Horsens hjem med et 2-0-nederlag

Mads Hvilsom bragte Sønderjyske foran i fredagens opgør mod AC Horsens. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Mads Hvilsom bragte Sønderjyske foran i fredagens opgør mod AC Horsens. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Mads Hvilsom, der allerede i den sidste del af foråret genfandt en del af sin gamle styrke efter flere sæsoner uden succes steg til vejrs midtvejs i 2. halvleg og headede med stort overblik et indlæg fra højre i nettet bag Horsens-målmand Kevin Mendoza, mens Lieder i overtiden cementerede tingene ved at score som afslutning på en flot dribletur.

Sauna-varme var, hvad spillerne måtte døje med i den jyske dyst. Og det var givetvis en væsentlig årsag til, at det i lange perioder var sløv omgang med meget få chancer i begge ender, 5035 tilskuere blev vidne til.

Resultatet betyder, at hjemmeholdet efter nederlag og uafgjort i de to første kampe vandt for første gang i sæsonen, mens Horsens tabte for første gang og dermed forpassede muligheden for at rykke op på Superligaens 1. plads.

Som en trøst kan træner Bo Henriksen se frem til, at han formentlig til næste kamp kan forstærke holdet.

Sivert Heltne Nilsen var meget betaget af kampprogramet. AC Horsens håber, at han bliver længere tid i klubben end Martin Pusic. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Sivert Heltne Nilsen var meget betaget af kampprogramet. AC Horsens håber, at han bliver længere tid i klubben end Martin Pusic. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Giv mig en melding, hvis I ser ham på stadion, sagde Bo Henriksen inden kampen:


I hvert fald ventes det, at østjyerne i morgen bliver enig med den 26-årige nordmand Sivert Heltne Nilsen om en kontrakt.

Han så opgøret mod SønderjyskE fra en solbeskinnet tribune, og ville ikke selv kommentere situationen.

Nilsen betegnes som en alsidig midtbanespiller, der kan begå sit på højt niveau.

Han bliver hentet i den norske topklub Brann Bergen, og de to klubber har forhandlet en købsaftale på plads. Tidligere på aftenen præsenterede også Brøndby forstærkning - hele to spillere, som du kan læse her.

Det er vigtigt med lidt vand i varmen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Det er vigtigt med lidt vand i varmen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Nilsens sandsynlige ankomst rokker dog ikke ved, at de gule også har hårdt brug for en decideret angriber efter det farceagtige farvel til Martin Pusic.

I går var Peter Nymann og Jonas Borring igen placeret i front og specielt førstnævnt føler sig tydeligvis ikke godt tilpas på den plads.

Så ikke uventet kom bedste Horsens-forsøg fra en forsvarsspiller, anfører Søren Reese, der måtte se et glimrende hovedstad reddet på fremragende vis af Sebastian Mielitz i hjemmeholdets mål.

I den modsatte ende kom hjemmeholdet før pausen frem til sin bedste mulighed, da Mart Lieder rykkede sig fri i venstre side, men hans skud udløste ikke det, der kunne blive et forløsende første mål for hollænderen.

Men det kom altså efter pausen for både ham for angrebsmakker Hvilsom i 2. halvleg.

Se også: Superliga-komet: Har lovet mine forældre at sige nej til andre

Se også: FC Midtjylland sender Simon Kroon til Sverige

1 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
3 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
4 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
5 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
6 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
7 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
8 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
9 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
10 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
11 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
12 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
13 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
14 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
15 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
16 af 19 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
17 af 19 
18 af 19 
19 af 19 Mads Hvilsom bragte Sønderjyske foran i fredagens opgør mod AC Horsens. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere