Bordet fanger, Tøffe: - Nu går jeg til Herning!

Stig Tøfting skal på søndag gå til Herning - det skal han, fordi han i sin søndagsklumme nægtede at tro, at FCM ville vinde mod Brøndby

Highlights: Det midtjyske godstog rullede også henover Brøndby efter højintenst opgør på Vestegnen. Video: Discovery Networks Danmark.

Ekstra Bladets fodboldkommentator Stig Tøfting lovede i sin søndagsklumme, han ville gå til Herning på søndag, hvis FC Midtjylland kunne vinde i Brøndby. Og det skete som sagt med 2-1 sejren over de blå-gule.

Her er Tøftings vilde løfte: Se også: Tøffes vilde løfte: - Så går jeg til Herning!

Nu skal 50-årige Tøfting gøre sig klar til en gåtur i omegnen af 90 km på søndag, når titelbejlerne fra FCM slutter efteråret af med hjemmekampen mod AGF.

- Jeg står ved, hvad jeg har skrevet. Nu går jeg til Herning, siger Stig Tøfting straks efter FC Midtjylland har vundet 2-1 over Brøndby.

Se også: FCM-fans angrebet med stenkast

Tøfting så til fra nærmeste hold på Brøndby Stadion, fordi han var ekspertkommentator på kampen.

- Nu må jeg jo finde ud af, hvor jeg kan gå. Jeg kender jo kun motorvejen mod Herning. Jeg har altid kun kørt turen i bil, siger Stig Tøfting, der ikke vil afsløre sine nærmere planer om næste søndags lange gå tur.

Men med syv kilometer i snit, vil turen altså tage næsten 13 timer. Så skal Tøfting altså gå hjemmefra Århus før fem søndag morgen, hvis han skal nå kampstart kl.18.00 i Herning.

Måske har Tøffe andre snedige planer for sin gå tur fra Århus til Herning.

Stig Tøfting, der her ses ved sin 50 års fødselsdag i august, skal nu gå fra Århus til Herning på søndag, fordi FCM vandt søndagens opgør mod Brøndby. - Jeg står ved mit ord, og skal nok gå, siger Stig Tøfting. Foto: Claus Bonnerup.
Stig Tøfting, der her ses ved sin 50 års fødselsdag i august, skal nu gå fra Århus til Herning på søndag, fordi FCM vandt søndagens opgør mod Brøndby. - Jeg står ved mit ord, og skal nok gå, siger Stig Tøfting. Foto: Claus Bonnerup.
 

Se også: Brøndby knækket i blodigt drama

Se også: Afsindigt, FCM!

Se også: Tøffe: Jeg glæder mig til VAR

141 kommentarer
Vis kommentarer