Christian Keller er ikke ligefrem blevet overvældet af sympati-erklæringer den seneste tid, efter det kom frem, at Randers-spilleren havde indledt et forhold med holdkammeraten Jonas Borrings kone, som dengang lå i separation med sin nu forhenværende mand.
En sag, der har fået stor mediebevågenhed inden og uden for landets grænser.
Borring kom med en udtalelse til Ekstra Bladet kort tid efter hele sagen begyndte at rulle, men siden da har en af hovedpersonerne i sagen holdt lav profil.
Kantspilleren gjorde det klart i interviewet, at han under ingen omstændigheder ville spille på hold med Keller igen, og sagen udviklede sig da også til, at Borring rev sin kontrakt i stykker med kronjyderne.
Borring taler: Dolket i ryggen af Keller
Nu åbner han op igen i et interview med TV3 Sport, hvor han blandt andet fortæller, hvordan hans besked om at stoppe blev modtaget af de nu tidligere holdkammerater.
- Truppen har været bag mig og har haft sympati med mig, og det har selvfølgelig været dejligt at kunne mærke det. Hvis jeg besluttede mig for at vende tilbage til Randers, vidste jeg, at der stod en trup med åbne arme. Jeg følte, at jeg havde en del ting at sige til dem (holdkammeraterne red).
- Det værste var jo, at jeg skulle sige farvel til en masse fantastiske mennesker. Jeg havde et behov for at sige, at de betyder rigtig meget for mig. Jeg fik en stor krammer af dem allesammen, og jeg blev da også klappet ud af omklædningsrumemt. Det var rigtigt stort, siger Borring.
Den tidligere FCM-spiller har dog ikke haft lyst til tage kontakt til Christian Keller.
- Nej, jeg har ikke noget at snakke med ham om, svarer han tørt.
Bag om kærligheds-dramaet: Sådan ramlede Borrings tilværelse
Du kan se og høre hele interviewet i videoen øverst i artiklen, hvor Borring blandt andet fortæller, hvorfor han føler, at det er en utilgivelig handling fra Kellers side, hvordan han får hjælp til at komme videre - og hvad fremtiden byder på.
Selvom den ene part nu er væk fra klubben, er sagen dog slet ikke afsluttet. Træner Colin Todd havde gerne set, at det var Keller, der havde forladt klubben, men Randers' ledelse mener ikke, at midtbanespilleren har brudt regler, der gør, at han kan fyres.
Hør hvad Todd, direktør Michael Gravgaard og sportschef Ole Nielsen mener om hele sagen i videoen herunder.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.