Brager ind på vild teenage-liste

Den 16-årige Jeppe Kjær skyder sig ind i toppen af vild ungdomsliste - foran spillere som Ansu Fati fra FC Barcelona og Harvey Elliot fra Liverpool

Bo Henriksen har tidligere fortalt om stortalentet.

Da Jeppe Kjær på sin 16 års fødselsdag 1. marts blev skiftet ind for AC Horsens i kampen mod Randes FC, satte han Superliga-rekord som yngste debutant og spiller nogensinde.

Da de danske regler siger, at man ikke må spiller Superliga i en yngre alder end 16 år, sørgede Jeppe Kjær på samme tid for, at hans rekord ikke kan slettes, så længe reglerne ikke ændres.

Men det danske talent har andre ting at bryste sig af i forhold til sin status som Superliga-spiller. For den unge Horsens-spiller drøner på samme tid ind som nummer to på en liste over de yngste spillere, der i denne sæsoner er benyttet i de 15 højest rangerede ligaer i Europa.

Et blik på navnene afslører ganske store talenter som Ansu Fati fra FC Barcelona, Liverpools Harvey Elliot og Lyons stjerneskud Rayan Cherki. Alle har været benyttet i denne sæson, men ingen af dem i så ung en alder som Jeppe Kjær.

 

Kun tyrkiske Emre Demir fra Kayserispor er yngre, men reglerne i Tyrkiet er heller ikke de samme som i Danmark. Emre Demir var nemlig blot 15 år, syv måneder og to dage gammel, da han optrådte for sin klub tilbage august 2019.

Men Jeppe Kjær er ikke eneste Superliga-islæt på listen. For FC Nordsjællands unge Tochi Chukwuani klemmer sig ind som nummer fem listen med sine 16 år fem måneder og 29 dage.

Her er listen over de yngste spillere benyttet i sæsonen:

  Spiller Nationalitet Klub Liga Alder
1 Emre Demir Tyrkiet Kayserispor Süper Lig 15 år, 7m, 2d
2 Jeppe Kjær Danmark AC Horsens Superligaen 16 år, 0m, 0d
3 Rayan Cherki Frankrig Lyon Ligue 1 16 år, 2m, 2d
4 Matchou Djalo Portugal Pacos F Liga NOS 16 år, 4m, 0d
5 Tochi Chukwuani Danmark FC Nordsj. Superligaen 16 år, 5m, 29d
6 Yusuf Demir Østrig Rapid Wien Bundesliga 16 år, 6m, 12d
7 Adam Karabec Tjekkiet Sparta Prag Fortuna Liga 16 år, 7m, 21d
8 Harvey Elliot England Liverpool Premier Leag. 16 år, 8m, 29d
9 Eduardo Camavinga Frankrig Rennes Ligue 1 16 år, 9m, 0d
10 Ansu Fati Spanien FC Barcel. LaLiga 16 år, 9m, 25d

Tallene er leveret af SpilXperten.

Se også: FCK sender ansatte hjem med løn
Se også: Nu taler han om Brøndby-exit
Se også: Krisen rammer: Selskab bag FCK suspenderer forventninger  
14 kommentarer
Vis kommentarer