Brøndby-bøller løsladt efter ballade i Horsens

Samtlige anholdte efter Horsens-Brøndby er blevet løsladt, oplyser Sydøstjyllands Politi

Seks Brøndby-tilhængere blev anholdt efter kampen mellem Horsens og Brøndby, der til udeholdets store skuffelse sluttede 2-2 og dermed sendte det danske mesterskab mod Herning og FC Midtjylland.

Ekstra Bladet har lørdag morgen været i kontakt med Sydøstjyllands Politi, og de oplyser, at alle anholdte blev løsladt forholdsvis hurtigt igen.

- De blev anholdt i forbindelse med optøjerne, der var i forlængelse af, at de forlod stadion. De var kortvarigt anholdt, og vi kunne gennemføre den politiforretning, vi havde med dem, og så kunne de komme med deres gruppe hjem igen, siger vagtchef Lars Grønlund til Ekstra Bladet.

Han oplyser, at langt størstedelen af de flere tusinde Brøndby-fans, der tog turen til Horsens opførte sig efter bogen og vendte hurtigt hjem igen.

- Brøndby-fansene forlod relativt hurtigt Horsens by. Der var lidt frustrationsudbrud, da de var færdige med at spille fodbold, og det kom til udtryk på mange måder.

- Der var nogle, der gik og slog lidt til vejskiltene, men de blev så fulgt til toget og tog hjem - og så var der ikke mere. Skiltene er rimelig solidt bygget, så der var ikke noget skade på dem, lyder det fra Lars Grønlund.

Artiklen fortsætter under billederne.

En lille skare af Brøndby-tilhængere invaderede banen efter kampen. Seks blev anholdt i forbindelse med balladen - alle er løsladt igen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
En lille skare af Brøndby-tilhængere invaderede banen efter kampen. Seks blev anholdt i forbindelse med balladen - alle er løsladt igen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Kvinde blev behandlet på banen
Efter kampen blev en kvindelig fan behandlet på banen og efterfølgende kørt på hospitalet i en ambulance. Ifølge vagtchefen er hendes situation dog ikke alvorlig - ligesom han også oplyser, at der var tale om et hændeligt uheld.

- Der var en faldulykke derinde. Det er desværre det, der kan ske, når så mange mennesker er samlet. Man skal selvfølgelig på hospitalet, når man er faldet på den måde.

- Det sker i forbindelse med, at publikum forlader stadion. Det er meget uheldigt, men heldigvis er der ikke noget, der tyder på, at det er voldsomt alvorligt, siger Lars Grønlund.

En kvinde måtte behandles på banen efter en faldulykke. Foto: Claus Bonnerup
En kvinde måtte behandles på banen efter en faldulykke. Foto: Claus Bonnerup
 

Se også: Spiller chokeret over Brøndby-ballade: Jeg er rystet

Se også: Brøndby-profil efter sammenbrud: - Det er brutalt

Se også: Brøndby-spillerne i chok: Med tårer og røde øjne

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere