Brøndby er i Europa – men hvad skal de i grunden der?

Men uden markante forstærkninger bliver det et kort europæisk eventyr

Ekstase i Brøndby (Foto: Lars Poulsen)
Ekstase i Brøndby (Foto: Lars Poulsen)
Følg Superligaen

Brøndby fik en historisk gevinst med sejren over Hobro. For første gang vandt Brøndby på udebane over Hobro efter tre forsøg. 2-0 sejren var en arbejdssejr, der blev hevet hjem af et mandskab med mange reserver.

David Boysen scorede før pausen, mens Kamil Wilczek slog sejren fast mod slutningen af opgøret, da han fulgte op på en løs bold i feltet efter Andrew Hjulsager havde afsluttet.

Det var Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og Johan Elmander, der skulle skabe en ny storhedstid for Brøndby. Det var dem, der skulle genskabe drømmene fra det seneste mesterskab i 2005, hvor de var blandt profilerne.

Men ingen af dem var med i sejren mod Hobro. Daniel Agger og Thomas Kahlenberg er skadet, Johan Elmander afsoner karantæne og er færdig i Brøndby, fordi kontrakten udløber.

Brøndby vandt 2-0 i Hobro og er klar til Europa (Foto: Lars Poulsen)
Brøndby vandt 2-0 i Hobro og er klar til Europa (Foto: Lars Poulsen)

I næste sæson er Thomas Kahlenberg formentlig den eneste, der er tilbage, hvis han overhovedet kommer tilbage på sit normale niveau. For det er svært at se Daniel Agger fortsætte i Brøndby på de nye præmisser, hvor der skæres ned for budgettet og de sportslige ambitioner. Lige nu kæmper Agger en desperat kamp for at kunne spille sæsonens sidste kamp søndag mod SønderjyskE, så han kan få sagt et pænt farvel til Brøndby-fansene.

Det er stadig usikkert om han fortsætter karrieren, men han bliver hjemme fra landsholdets tur til Japan, så han kan få besluttet om karrieren skal fortsætte i Fenerbahce, hvor han er topprioritet for klubben.

Brøndbys sæsonmål er top-3. Det kan nås endnu, men virker ikke sandsynligt. Brøndby fortjener heller ikke en plads i top-3, når man ser på sæsonens 32 kampe.

Skifte nærmer sig: Riza-agent forhandler i Sevilla

Brøndby dropper tyske planer

Faktisk har Brøndby kun i ét tilfælde været placeret i top-3. Det var efter 5-2 sejren over OB 1. november.

På intet andet tidspunkt har Brøndby været en del af top-3 i Superligaen.

Brøndby-truppen har været alt for svingende i løbet af sæsonen. Der var en periode før nederlaget til Viborg, hvor holdet vandt tre kampe i træk.

Der venter et stort oprydningsarbejde for den kommende træner Alexander Zorniger, når han tiltræder 13. juni.

Man kan i hvert fald forvente en stor udskiftning i spillertruppen, hvor Riza Durmisi og Magnus Eriksson ventes solgt, Johan Elmander, Malthe Johansen og Martin Ørnskov ikke får forlænget. Læg dertil, at andre spillerne sagtens kan blive solgt. Eksempelvis Andrew Hjulsager og Lebogang Phiri.

Tidligt i kampen var Mayron George fremme med en skalle til Martin Albrechtsen - se det her:
 

Ekspert forklarer: Agger kan først komme næste uge

TV-ekspert forklarer sig: Derfor var det Brøndbys dårligste

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller