Brøndby-helt troede ikke på det: En drøm gik i opfyldelse

En drøm gik i opfyldelse, da den indskiftede Mikael Uhre lukkede øjnene og ventede på brølet fra de godt 1500 Brøndby-tilhængere.

Mikael Uhre blev matchvinder for Brøndby. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Mikael Uhre blev matchvinder for Brøndby. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Langt inde i overtiden viste den tidligere SønderjyskE-spiller Mikael Uhre sig at være kvikkere på fødderne end hjemmeholdets målmand Jesper Rask, da Benedikt Röcker nåede højst og fik forlænget et sidste desperat indlæg.

Målet faldt så sent, at Hobro var begyndt at føle sig sikre på, at Vito Mistratis sene udligning til 1-1 kunne have indbragt sæsonens første point.

- Det er mit første mål i år og første mål med hovedet i Superligaen, fortalte en meget glad Mikael Uhre, som var blevet sendt på banen efter lidt over en times spil i stedet en meget anonym Ante Erceg.

- Jeg scorede overhovedet ikke for SønderjyskE i foråret, lige som jeg kun har scoret med hovedet en eneste gang mod Skive i 1. division.

- Det var et af de indhop, som jeg kun har drømt om at kunne gøre.

- Jeg skal bevise noget hver eneste gang, at man tror på mig, fordi jeg er kommet på et hold med hård konkurrence om pladserne, siger Mikael Uhre, hvis seneste mål i Superliga skal dateres tilbage 24. november i Randers.

En kendsgerning, som fik mange til at tvivle på, at den hurtige SønderjyskE-spiller kunne gøre en forskel på Vestegnen.

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde
 

Troede på det ene point

Det var en meget lang måltørke, som blev brudt, da Hobro mistede et point i de sidste sekunder af en kamp, som først eksploderede som et andet uvejr i slutminutterne.

Stik mod chancer var Brøndby kommet foran efter en time, da anfører Johan Larsson dirigerede et hjørnespark i nettet.

Forinden havde den lynhurtige, men ikke særlig koldblodige amerikaner Emmanuel Sabbi brændt oplagde chancer lige før og lige efter pausen.

Så det lignede, at retfærdigheden skete fyldest, da Vito Mistrati ligeledes med et sjældent hovedstødsmål udlignede kort før tid til 1-1.

- Jeg havde faktisk fået den fantastisk følelse i kroppen af, at mit mål ville  give os et point, som vi overhovedet ikke havde regnet med, siger Vito Mistrati.

- Det er ikke mod FCK og Brøndby, at vi skal hente pointene. Kun bonuspoint.

- Lige nu er det hele alligevel bare noget pis.

- Selv om det vil blive et af de nederlag, som vil gøre ondt længe, kan vi alligevel se os selv i spejlet, fordi vi leverede langt bedre indsats end forleden mod FCK. Det her var som vi husker Hobro fra sidste sæson, siger Vito Mistrati.

Mål-Pål på vej tilbage

Sportschef Jens Hammer vil gerne skrive under på den sidste påstand.

Det var ellers med en meget dårlig fornemmelse, at sportschefen forleden mod FCK i utide forlod sin faste plads i udskiftningsboksen.

Trods dukkerten genvandt sportschefen troen på, at Hobro nok skal klare sig i den bedste række, fordi hjemmeholdet i hans optik havde fortjent bedre.

Samtidigt kunne han afsløre, at Superligaens topscorer Pål Alexander Kirkevold snart kan være tilbage på holdet, selv om nordmanden oveni en ankelskade har pådraget sig en ond halsbetændelse, som har sendt ham under dynen.

Dermed er næste modstander Horsens advaret. Mål-Pål vil snart husere igen.

Se også: Nyindkøb redder Brøndby med scoring dybt inde i overtiden

Se også: Fortsætter ung optur: Tre lussinger til oprykkerne

Se også: Kontant afregning efter nyt nederlag: Det er en lortestart!

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere