Brøndby knækket i blodigt drama

FC Midtjylland bevarer forspringet på syv point til rivalerne fra FCK i mesterskabskampen – Brøndby skal slås for bronzen

Highlights: Det midtjyske godstog rullede også henover Brøndby efter højintenst opgør på Vestegnen. Video: Discovery Networks Danmark.

BRØNDBY: FC Midtjylland marcherer direkte mod guldet.

Brian Priskes tropper overlevede også udflugten til Brøndby. 2-1 sejren blev fightet i land efter et hektisk, jævnbyrdigt og intens opgør mellem de to mandskaber, hvor 13.317 så med.

Frank Onyeka blev matchvinder mod slutningen af opgøret, da han opfangede en bold i Brøndby-feltet og scorede via Marvin Schwäbes ben.

Derved bevarede midtjyderne forspringet på syv point til rivalerne fra FCK og kan samtidig glæde sig over, at førstepladsen bliver forsvaret over julen.

Brøndby pressede voldsomt mod slutningen, men gæsterne stod distancen.

Mens FCM igen vandt, så var kampen også et udtryk for Brøndbys aktuelle styrker her og nu. Vestegnens stolthed har tabt de tre seneste kampe – til AGF, FCK og FCM.

Et vidnesbyrd om, at Brøndby lige nu er meget langt væk i forhold til de to bedste mandskaber i Danmark. Forud for de tre nederlag havde Niels Frederiksens tropper vundet fem i træk.

Brian Priske fejrede en triumf med sejren mod Brøndby. Kursen er sat mod guldet. Foto: Lars Poulsen
Brian Priske fejrede en triumf med sejren mod Brøndby. Kursen er sat mod guldet. Foto: Lars Poulsen
 

Ni mål i seks kampe
Amer Mabil scorede for gæsterne efter en times spil på et hurtigt, effektivt angreb. Tre stationer og så lå bolden bag Marvin Schwäbe.

Frank Onyeka spillede Sory Kaba i dybden. Spidsangriberen spillede på tværs, hvor Awer Mabil havde let ved at score. I situationen var Anthony Jung slet ikke nået tilbage.

Føringen holdt kun ganske få minutter, så slog hjemmeholdet til. Kamil Wilczek scorede for sjette kamp i træk for Brøndby. I den flotte stime på de seks kampe er han arkitekten bag ni træffere. Han udlignede på et flot hovedstød efter et fornemt oplæg fra Johan Larsson. Det var polakkens 17. sæsontræffer i 17 kampe. Imponerende.

Kamil Wilczek scorede for sjette kamp i træk. Nu har han scoret 17 mål i 17 kampe i sæsonen. Foto: Lars Poulsen
Kamil Wilczek scorede for sjette kamp i træk. Nu har han scoret 17 mål i 17 kampe i sæsonen. Foto: Lars Poulsen
 

Netop Kamil Wilczek har efterhånden fået særstatus på Vestegnen. Lørdag aften blev han således for andet år i træk kåret som Årets Spiller i Brøndby af kluubbens mange frivillige.

Følte sig snydt
Brøndby var helt uden Hany Mukhtar, mens Hjörtur Hermannsson var røget på bænken. Det var alligevel hjemmeholdet, der startede bedst.

Titelbejlerne blev presset tilbage på banen, og Brøndby var tæt på at komme i front i kampens indledende fase.

FCM trak det længste strå i Brøndby. Foto: Lars Poulsen
FCM trak det længste strå i Brøndby. Foto: Lars Poulsen
 

Simon Hedlund fik en lang stikning og havnede i en duel mod Erik Sviatchenko i straffesparksfeltet. Brøndby-spilleren faldt, og Sviatchenko havde hånden på svenskerens skulder. Han skubbede også Hedlund mod jorden i den tætte duel. Omvendt søgte Hedlund kontakten i feltet.

Brøndby-spillerne protesterede voldsomt, da dommer Jørgen Daugbjerg vinkede afværgende i situationen.

Pressede på
Hjemmeholdet skabte flere gode, halve mulighed før pausen. Simon Hedlund skød forbi, og Alexander Scholz nåede at heade væk på mållinjen lige foran Kamil Wilczek.

Men de store, åbne chancer kom hjemmeholdet aldrig til. Hertil var gæsternes defensiv stærkt organiseret omkring anfører Erik Sviatchenko.

Awer Mabil havde gæsternes farligste forsøg, da han fra en god position i feltet sparkede over mål.

Mod slutningen af første halvleg var det gæsterne, der ville have straffespark, da Mikael Andersson røg mod græsset i en duel mod Sigurd Rosted. Her blev der også vinket afværgede fra dommeren. Til gengæld fik Mikael Andersson en advarsel for film.

Billedgalleri

1 af 12 
2 af 12 
3 af 12 
4 af 12 
5 af 12 
6 af 12 
7 af 12 
8 af 12 
9 af 12 
10 af 12 
11 af 12 
12 af 12 

Se også: Tøffes vilde løfte: - Så går jeg til Herning!

Se også: Kynisk sejr

Blodet flød, da FCM vandt i Brøndby. Erik Sviatchenko kom på benene igen. Foto: Lars Poulsen
Blodet flød, da FCM vandt i Brøndby. Erik Sviatchenko kom på benene igen. Foto: Lars Poulsen
 

540 kommentarer
Vis kommentarer