Brøndby-lykketræf - nu stirrer de mod mareridt

Brøndby fik perfekt generalprøve på pokalfinalen med overraskende udesejr over FC Midtjylland

Brøndby fik en flot udebanesejr, da de med en 1-2 sejr fik de tre point med hjem til Vestegnen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Brøndby fik en flot udebanesejr, da de med en 1-2 sejr fik de tre point med hjem til Vestegnen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

HERNING (Ekstra Bladet): Brøndby fik børstet de elendige resultater i slutspillet af sig og sikrede slutspillets første sejr med 2-1 på MCH Arena over FC Midtjylland.

Sejren sikret da de blå-gule mod kampens afslutning omsider fik luft til at søge frem. Jens Martin Gammelby tog opportunistisk chancen fra distancen. Bolden ramte Alexander Scholz i flugten og boblede utageligt hen over Jesper Hansen og i nettet til 2-1 ti minutter før tid.

Dermed fik Vestegnens drenge en fantastisk generalprøve på pokalfinalen 17. maj.

Trænervikar Martin Retov må dog se med en vis bekymring på kampens forløb som helhed. For de blå-gule var gennem af det meste af anden halvleg presset langt ned i skyttegraven foran Marvin Schwäbe.

Og de guldjagende ulve skabte i løbet af anden halvleg rigeligt med chancer til at tage en føring. Især Awer Mabil viste sig som en skygge af sig selv og brændte undervejs chancer som han omsatte efter behag i efteråret.

Men FC Midtjylland har lige nu en stribe profiler, der ikke rammer niveau. Awer Mabil er et symptom på det.

I to omgange dansede kuglen rundt på Brøndbys målstreg i løbet af de sidste 45 minutter, men begge gange havde de blå-gule heldet til at få afværget scoring.

Og undervejs fik Marvin Schwäbe også givet de fornødne prøver på, at der rent faktisk kan være en klassekeeper under rygnummer 1. Det var afgørende for at Brøndby kunne holde hjemmeholdets stormløb væk.

Schwäbe gav allerede en prøve på at en stor aften var i vente, da han efter 11 minutter sendte et projektil af et udspark frem mod Simon Hedlund, der strøg fra den overraskede Alexander Scholz og scorede alene med Jesper Hansen.

Marc Dal Hende bragte allerede FC Midtjylland foran efter otte minutter. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Marc Dal Hende bragte allerede FC Midtjylland foran efter otte minutter. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Målet var livgivende for Brøndby, der havde fået en skidt start på kampen. Jens Martin Gammelby kom skævt op til et indkast fra Kian Hansen. Han ramte sin egen overligger og bolden faldt ned til Marc Dal Hende, der troede han skulle starte en festaften, da han headede ulvene på 1-0 efter otte minutter.

Brøndbys hurtige udligning stoppede festen, og så overtog Brøndby for en stund kampen. Det vendte dog op mod pausen, hvor Brøndby først måtte sige farvel til skadede Joel Kabongo og siden også Kevin Mensah i pausen.

Skaderne ødelagde rytmen for Brøndby, og FC Midtjylland overtog kampen i en grad så en ventet sejr lå i luften. Det ændrede Jens Martin Gammelby på.

Jens Martin Gammelby scorede det afgørende mål til 1-2. Hans afslutning blev lidt heldigt afrettet ind bag Jesper Hansen i FC Midtjylland-målet. Hans jubelscene fejlede dog ingenting. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jens Martin Gammelby scorede det afgørende mål til 1-2. Hans afslutning blev lidt heldigt afrettet ind bag Jesper Hansen i FC Midtjylland-målet. Hans jubelscene fejlede dog ingenting. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Sejren kan dog vise sig bittersød. Brøndby stirrer nemlig nu mod sit største mareridt. De blå-gule risikerer nemlig nu, at ærkerivalerne fra FC København fejrer mesterskabet i Parken om to uger med en sejr mod netop Brøndby.

Se også: AaB åbner kampen om førstepladsen

Se også: Brød Farum-forbandelsen: Første sejr i 2199 dage

Se også: Mål-drama i Hobro: Sidstepladsen er stadig i spil

433 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere