Brøndby og FCK straffes

Brøndby og FC København er idømt bøder på henholdsvis 150.000 og 75.000 kroner for brug af pyroteknik

Der var godt gang i pyroteknikken da FCK gæstede Malmö. Foto: Tariq Mikkel Khan
Der var godt gang i pyroteknikken da FCK gæstede Malmö. Foto: Tariq Mikkel Khan

Superligaklubberne Brøndby og FC København er af Fodboldens Disciplinærinstans idømt bøder på henholdsvis 150.000 og 75.000 kroner for brug af pyroteknik i forbindelse med deres indbyrdes møde på Brøndby Stadion.

Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.

Fodboldens Disciplinærinstans indledte en sag mod de to klubber på baggrund af dommer Jørgen Daubjerg Burchardts indberetning.

Ifølge indberetningen anvendte Brøndbys fans pyroteknik både før og under kampen, mens FC Københavns fans affyrede pyroteknik under opgøret.

Både Brøndby IF og FC København kan appellere kendelserne til Fodboldens Appelinstans inden for de næste to uger.

Brøndby vandt Superligakampen med 3-1.

Glen Riddersholm og Mads Albæk kan godt indstille sig på at måtte vente på at spille mod Brøndby i pokalen. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Dansk fodbold - 30. okt. 2019 - kl. 15:09 Fanget af ulykke på Storebælt: Brøndby-brag udsat


Se også: Reddet af kanonslag: - Tvunget til at pisse
Se også: Ude i lang tid: Brøndby-profil skal opereres

56 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere