Brøndby og FCM kæmper om tidligere Superliga-profil

Brøndby IF og FC Midtjylland har angiveligt henvendt sig til den tidligere Randers FC-profil Mikael Ishak, skriver fotbolldirekt.se

Mikal Ishak i aktion for Randers. Foto: Claus Bonnerup
Mikal Ishak i aktion for Randers. Foto: Claus Bonnerup

Den tidligere Randers FC-topscorer Mikael Ishak kan være på vej mod et overraskende comeback i dansk fodbold.

Ifølge FotbollDirekt.se har både FC Midtjylland og Brøndby IF spurgt på den svenske angriber, der tørner ud for FC Nürnberg i den tyske 2. Bundesliga. Det har han gjort siden 2017, og Ishak har gjort det pænt syd for den danske grænse, men denne sæson har ikke været god. I 2020 har han ikke spillet et eneste minut.

Christian Nørgaard og Mikael Ishak. Foto: Ernst van Norde
Christian Nørgaard og Mikael Ishak. Foto: Ernst van Norde

Til sommer udløber 26-årige Mikael Ishaks kontrakt med FC Nürnberg, og en forlængelse virker ikke som et sandsynligt scenarie. Derfor kan interesserede klubber plukke angriberen gratis fra sommer, og det skal altså friste både Brøndby og FC Midtjylland.

Det frister ikke overraskende også mange svenske klubber. FotbollDirekt melder også om interesse fra AIK, Djurgården, Hammarby og Malmö FF.

Mikael Ishak tørnede ud for Randers FC i en to-en-halv sæson, og han noterede sig for 31 mål i 71 kampe, hvilket må siges at være et ganske pænt snit af den svenske angriber.

I sidste sæson var Mikael Ishak i Bundesligaen med FC Nürnberg, og han bidrog med fire mål. Det var ikke nok til at redde den tyske klub fra en stensikker nedrykning.

Se også: Pokalfinalen i fodbold skal spilles i Esbjerg
Se også: Godt nyt for FCK
Se også: Spilforslag: Valencia jagter miraklet

19 kommentarer
Vis kommentarer