Brøndby revser Randers-skurk: - Dybt usportsligt!

Håndboldskurken, Emil Riis, var ikke meget for at tale om sin scoring, som Brøndby-lejren til gengæld kaldte dybt usportslig

RANDERS (Ekstra Bladet): Det er lige før, Emil Riis søndag gav sig selv Zanka-status blandt Brøndby IF’s fans.

Det skete, da Randers-angriberen dybt usportsligt scorede mod Brøndby ved tydeligt at bruge hånden i opløbet til målet, da han trak forbi den finske stenstøtte, Paulus Arajuuri, i en løbeduel.

Efterfølgende gjorde Emil Riis ikke meget for at råde bod på sin optræden, da han mødte pressen.

- Der kom en lang bold, og jeg gjorde alt for at få den med mig. Det lykkedes godt, og heldigvis fik jeg sparket bolden over stregen.

Det var ret tydeligt, du havde hånd på bolden, da du tog den med. Hvad er din reaktion på det?

- Jeg har ikke flere ord at sætte på det. Hvis I har så gode tv-billeder, så kan I jo selv vurdere den.

Det er ikke så meget en vurdering, for der er hånd på. Men hvad er din reaktion på, at du scorer, efter du har taget hånden til hjælp?

- Jeg har ikke noget at sige til situationen. I må selv vurdere den, sagde Emil Riis.

Marvin Egho og Emil Riis jubler over en scoring og en god kamp mod Brøndby. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Marvin Egho og Emil Riis jubler over en scoring og en god kamp mod Brøndby. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Herefter blev situationen endnu mere mystisk, da cheftræner Thomas Thomasberg kom farende og afbrød.

- Vil I virkelig gerne vide, om der var hånd på bolden? Kan I ikke selv se det, hvæsede Thomasberg, inden han forsvandt igen.

Senere dukkede Randers-chefen op igen og uddybede helt roligt sit standpunkt.

- Det er selvfølgelig ikke noget, jeg billiger (at Emil Riis brugte hånden, red.), men hvad vil du have, han skulle gøre? Skulle han stoppe og sige undskyld? Det ville Brøndby-spillerne heller aldrig nogensinde selv have gjort.

- Jeg prøver ikke at bortforklare noget som helst, men sådan er fodbold. Og hvis jeg skal begynde at tage luppen frem, så mener jeg også, vi blev snydt for et eller to straffespark, som var ret klare. Men igen, nogle gange lægger man til, andre gange trækker man fra, men i sidste ende fordelte dommeren vel sol og vind lige, lød det fra Thomas Thomasberg.

Thomas Thomasberg billiger ikke Emil Riis' håndboldspil, men sådan er fodbold, lyder det. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Thomas Thomasberg billiger ikke Emil Riis' håndboldspil, men sådan er fodbold, lyder det. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
 

Brøndbys Paulus Arajuuri havde plads på første parket til Emil Riis’ ugerning, og finnen fik i klare vendinger forklaret, hvad han tænke om modstanderens håndboldegenskaber.

- Jeg synes, det er virkelig dårlig sportsmanship. For der er ingen tvivl om, at han gjorde det med vilje. Han strakte armen og slog bolden forbi mig. Jeg tog fat i ham bagefter og fik sagt, jeg synes, det var dybt usportsligt. Men sådan er fodbold. Alle begår fejl. Også dommerne. Det må man acceptere.

Se også: Vildt overtidsdrama: Brøndby smed point i Randers

Claus Steinlein vil byde FCK op til dans. Målsætningen for sæsonen er ambitiøs som altid i Herning/Ikast. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil FCM driller FCK: Jeg kan godt forstå, de køber skandinavisk

Angrebet på Jens Stages lejlighed er heldigvis et særsyn i dansk fodbold. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Hooligan-ekspert rystet over angreb: Det er helt uden sammenligning!

279 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere