Brøndby: Semb Berge på vej

Fredrik Semb Berge slutter i en af de næste dage sig til Brøndby-truppen i Portugal. Et skifte væk fra den danske klub lader til at være dødt

Fredrik Semb Berge er på vej ned til Brøndbys træningslejr (Foto: René Schütze)
Fredrik Semb Berge er på vej ned til Brøndbys træningslejr (Foto: René Schütze)

Han blev købt i sommer hos norske Odd Grenland, men 24-årige Fredrik Semb Berge har ikke haft en god halvsæson i Brøndby IF. Den norske centerback har ganske ikke slået til hos klubben fra Vestegnen, hvor han i begyndelsen af sin karriere i den danske klub lavede så mange og store fejl, at træner Thomas Frank måtte sætte ham af til fordel for Dario Dumic, der omvendt har gjort det godt.

Se også: TV: Av-av - Her udgår Brøndby-stjerne med skade

Det har betydet, at Semb Berge og Brøndby har ledt efter en klub til den norske forsvarsspiller, men endnu har han ikke været i stand til at få et skifte på plads. Nordmanden er heldig med, at det norske og svenske vindue først lukker den 31. marts, men lige i øjeblikket lader det til, at de potentielle klubskifter - der har været linet op - er faldet igennem. I hvert fald er nordmanden på vej til Portugal inden for de næste par dage for at slutte sig til Brøndbys træningslejr.

Se også: Thomas Frank: Jeg skal træne Brøndby i mange år

- Der er stadig vinduer, der er åbne andre steder, men hvem og hvad der er inde i billedet, vil jeg ikke snakke om. Det er jo sådan, at spillerne er i Brøndby, til de er et andet sted, og så arbejder man hårdt for det (Brøndby, red.), siger Per Rud til tv3sport.dk.

- Fredrik skal herned, lige så snart han er fit, nu hvor han ikke røg videre i transfervinduet. Så han er med på holdet inden for en af de næste par dage, og så må han give den en skalle for at komme tilbage på holdet, hvis han ikke er et andet sted.

På rygtebasis har Odd Grenland været meldt meget interesseret i at få Fredrik Semb Berge tilbage, men klubben har kun virket til at være interesseret i at få den norske forsvarsspiller tilbage på en lejeaftale.

Se Per Rud fortælle, at han havde på mere i transfervinduet:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere