Brøndby-spiller forventes ude i et år

Centerback Joel Kabongo er blevet opereret for en skade i sit ene knæ, og skaden er så alvorlig, at han først forventes at være ude om et års tid

Kabongo vred sig i smerte, da han måtte udgå mod Midtjylland. Foto: Jens Dresling
Kabongo vred sig i smerte, da han måtte udgå mod Midtjylland. Foto: Jens Dresling

Det er lidt mere end to uger siden, at den danske midterforsvarer Joel Kabongo gik i stykker i udekampen mod FC Midtjylland, og nu kan Brøndby IF så fortælle, at Kabongo har været under kniven og er blevet opereret for skade i det ene knæ.

Joel Kabongo blev skadet og allerede inden operationen lød det, at et overrevet korsbånd ville holde ham ude i en længere periode.

Klubben skriver på sin hjemmeside, at Kabongo først forventes at kunne spille igen i foråret 2020, hvilket altså betyder, at han misser omkring et års fodbold på grund af den skade.

- Operationen gik som forventet, og nu venter der først en helingsperiode og derefter en genoptræning af det skadede knæ, skriver klubben på sin hjemmeside.

Den 21-årige forsvarsspiller misser ikke kun resten af indeværende sæson og det meste af næste sæsons Superliga - han var inden sin skade også godt på vej til at booke billet til sommerens U21-slutrunde i Italien, men landstræner Niels Frederiksen er nu altså tvunget til at kigge efter alternativer.

Joel Kabongos aftale med Brøndby løber frem til 31. december 2021.

Se også: Sand: Her SKAL Brøndby forstærkes
Se også: FCK trimmer truppen: Sælger midtbanetalent
Se også: Randers FC handler: Lander brandvarm bomber

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere