Brøndby udstillet! Esbjerg rykker forbi i tabellen

Endnu en rædselsfuld defensiv præstation kostede Brøndby dyrt, da Esbjerg tromlede sølvvinderne i kampen om top-seks

Der blev slidt og slæbt i søndagens opgør mellem Brøndby og Esbjerg. Foto: Ritzau Scanpix
Der blev slidt og slæbt i søndagens opgør mellem Brøndby og Esbjerg. Foto: Ritzau Scanpix

ESBJERG (Ekstra Bladet): Der har været skrevet og talt meget om Brøndbys forsvarsspil efter forårspremieren i Farum. Lad os med det samme slå fast: BIF-defensiven var ikke blevet et hak bedre siden sidste søndag.

Det blev udstillet på groveste vis, da Esbjerg pillede Brøndby fra hinanden søndag aften og var bedst på alle parametre, da vestjyderne trak en alt for smal 2-1-sejr i land.

Allerede efter 12 minutter gav en kæmpefejl af Benedikt Röcker en friløber til Adrian Petre, da den tyske centerforsvarer lod en flad bold slippe under sin fodsål på en blød tilbagelægning fra Anthony Jung. Den unge unge rumæner kom dog ud i en for spids vinkel og overplacerede sin afslutning.

Bare tre minutter senere var den gal igen, da Esbjerg problemfrit kombinerede sig uden om Brøndbys træningskegler. Hele herligheden endte med et fladt indlæg fra Mathias Kristensen i højre, som Joni Kauko nåede frem til og sætte hælen på, så bolden på flotteste vis røg bag om eget støtteben og ind bag Marvin Schwäbe.

Et fantastisk mål af Joni Kauko, man aldrig ville have spillet penge på, finnen ville lave i Superligaen. I hvert fald inden denne sæson. For faktisk var dette mål en klassisk Joni Kauko 2.0. Altså den version, finnen har været i Esbjerg. Den ekvilibristiske afslutning var bare et ekstra krydderi.

Det kunne have gået helt galt for Brøndby to minutter efter Kaukos kanon-kasse. Denne gang legede hjemmeholdet sig igennem venstresiden, inden et indlæg fandt vej til en forholdsvis fri Mathias Kristensen, der dog afsluttede inden for Schwäbes rækkevidde. Brøndby-keeperen var den eneste fra Vestegnen, der var bare i nærheden af at røre kuglen i situationen.

Efter 20 minutter reagerede Alexander Zorniger og gik over til sin velkendte plan B med en mere flad midtbane-formation. I modsætning til 3-3-kampen i Farum lykkedes manøvren. Sådan da. Der gik i hvert fald 20 minutter før Esbjerg igen blev farlige, og det blev ikke rigtig giftigt på grund af Adrian Petres manglende teknik.

Artiklen fortsætter under billedet.

Brøndby-forsvaret var igen i dag i store problemer. Foto: Ritzau Scanpix
Brøndby-forsvaret var igen i dag i store problemer. Foto: Ritzau Scanpix

På den anden side kreerede Brøndby INTET mod værternes mål, og særligt Dominik Kaiser og Besar Halimi stod elendigt i billedet. Sidstnævnte blev også pillet ud i pausen for at gøre plads til tilbagevendte Hany Mukhtar.

Men det var ikke den tyske kreatør, der stjal fokus fra anden halvlegs begyndelse. Så langt fra endda. Det var igen Brøndbys bagkæde, der kom i yderst uheldigt lys efter blot fire minutter.

Selv om der var seks sortklædte Brøndby-folk tilbage i duel med tre EfB’ere i nogle relativt ufarlige 50/50-nærkampe, endte situationen alligevel med, at Jacob Lungi Sørensen fik masser af tid til at finde en umarkeret Adrian Petre i feltet. Tredje gang svigtede rumæneren ikke og klappede tørt Esbjerg på 2-0.

Passivt forsvarsspil af værste skuffe, hvor ingen Brøndby-folk tog ansvar og skraldede igennem på trods af flere muligheder for netop dette. Brøndby ligner på ingen måde et mandskab, der bare sådan lige spiller sig i top-seks …

Efter en lille time begyndte den massive klase medrejsende Brøndby-fans at synge, ‘kom så Brøndby, vis I vil vinde!’ Det gjorde Brøndby-spillerne ikke.

Og bedst som Jens Martin Gammelby var ved at finde selvtilliden på højre back, skiftede Zorniger ham ud og satte en horribelt spillende Dominik Kaiser ned på backen.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Kaiser var, retfærdigvis, kun lige så dårlig som sine kollegaer i forsvaret. Og det var ikke hans skyld, at Esbjerg havde mulighed for at lukke opgøret efter 64 og 69 minutter med to gigantiske chancer efter hjørnespark. Først stod Halsti fri. Så var det Jeppe Brinch. Men værterne var nådige ved Brøndby.

Esbjergs manglende effektivitet var dog ved at koste dyrt, for med fire minutter igen viste Brøndby for første gang noget vildskab og tog et indkast hurtigt. Nikolai Laursen fandt Benedikt Röcker foran mål, og her var tyskeren skarpere end i modsatte ende.

Faktisk var selvsamme Röcker centimeter fra at skaffe et meget ufortjent point, da han kort efter udligningen headede bolden snert forbi mål. Tættere på kom gæsterne ikke, selv om man leverede otte-ni gode minutter med pres til slut. Takket være indskiftede Simon Tibbling og Nikolai Laursen.

Det blev mere tæt i slutfasen, end kampbilledet reelt viste. Brøndby og Alexander Zorniger må være meget bekymrede efter nederlaget i Esbjerg.

Se også: Tryllemål - og vanvittig stempling på halsen
Se også: Reddet af træværket: OB holder liv i drømmen
Se også: Hylder målscorer: - Han er et helvede

1 af 12 Esbjergs Carlo Holse og assistenttræner Lars Lungi Sørensen. Superliga, runde 22: Esbjerg-Brøndby på Blue Water Arena i Esbjerg den 17 februar 2019.. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
2 af 12 Brøndbys anfører Benedikt Röcker. Superliga, runde 22: Esbjerg-Brøndby på Blue Water Arena i Esbjerg den 17 februar 2019.. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
3 af 12 Esbjergs målmand Jeppe Højbjerg og Brøndbys Mikael Uhre. Superliga, runde 22: Esbjerg-Brøndby på Blue Water Arena i Esbjerg den 17 februar 2019.. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
4 af 12 Brøndbys Simon Hedlund og Brøndbys målmand Marvin Schwäbe. Superliga, runde 22: Esbjerg-Brøndby på Blue Water Arena i Esbjerg den 17 februar 2019.. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
5 af 12 Esbjergs træner John Lammers. Superliga, runde 22: Esbjerg-Brøndby på Blue Water Arena i Esbjerg den 17 februar 2019.. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
6 af 12 Esbjergs målmand Jeppe Højbjerg. Superliga, runde 22: Esbjerg-Brøndby på Blue Water Arena i Esbjerg den 17 februar 2019.. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
7 af 12 Målscorer til 2-0 Esbjergs Adrian Petre. Superliga, runde 22: Esbjerg-Brøndby på Blue Water Arena i Esbjerg den 17 februar 2019.. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
8 af 12 Esbjergs (nr. 9) Adrian Petre og Brøndbys Benedikt Röcker. Superliga, runde 22: Esbjerg-Brøndby på Blue Water Arena i Esbjerg den 17 februar 2019.. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
9 af 12 Esbjergs Mathias Kristensen og Brøndbys Benedikt Röcker. Superliga, runde 22: Esbjerg-Brøndby på Blue Water Arena i Esbjerg den 17 februar 2019.. (Foto: John Randeris/Ritzau
10 af 12 Superliga, runde 22: Esbjerg-Brøndby på Blue Water Arena i Esbjerg den 17 februar 2019. (Foto: John Randeris/Scanpix 2019)
11 af 12 Superliga, runde 22: Esbjerg-Brøndby på Blue Water Arena i Esbjerg den 17 februar 2019. (Foto: John Randeris/Scanpix 2019)
12 af 12 Der blev slidt og slæbt i søndagens opgør mellem Brøndby og Esbjerg. Foto: Ritzau Scanpix
112 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere