Afsløring: Brøndby-top tæt på FCK-boykot

Både Brøndbys ledelse, bestyrelse og sponsorer ser ud til at følge trop med klubbens fans og blive væk fra New Firm-mødet søndag i Parken

Krigen mellem Brøndby og FC København er total – i hvert fald uden for grønsværen.

Tidligere fredag meldte Brøndby ud, at søndagens opgør i Parken bliver helt uden blågule Brøndby fans.

Brøndby var tildelt 1400 billetter til D-tribunen, men Brøndbys fangrupperinger har valgt at boykotte opgøret.

Andre med stærk tilknytning til Brøndby ventes at følge trop og bakke op om supporternes boykot.

Efter hvad Ekstra Bladet erfarer, tyder alt nemlig på, at Brøndbys topledelse, bestyrelse og klubbens sponsorer også vælger at droppe tilstedeværelsen i Parken søndag aften.

Hvis det sker, er det ifølge Ekstra Bladets oplysninger i stærk sympati med klubbens fans, der er blevet pålagt en række restriktioner op til kampen. Det gælder blandt andet størrelsen på flag, men helt generelt medbringelse af fanmaterialer i Parken.

Se også: FCK ventede og ventede, så kom der en mail

Det vil være ganske opsigtsvækkende, hvis både Brøndbys topledelse, bestyrelse og klubbens sponsorer vælger at holde sig helt væk. Men det vil ikke være overraskende, fordi Brøndby fredag sendte følgende støtteerklæring ud til klubbens fans på sin hjemmeside:

’Vi har fuld forståelse for og bakker op om vores fangrupperingers ønsker om at sige fra over for FC København og det, der kan tolkes som en kollektiv afstraffelse af Brøndbys-fans’

På mange måder bliver opgøret i Parken søndag kl. 18.00 historisk. Der har boykots tidligere fra de to fangrupperinger, men aldrig tidligere har boykotten nået op til direktionslokalerne, bestyrelseslokalet eller til sponsorerne.

Brøndby har således valgt at levere de 1400 tildelte billetter retur til FC København.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Brøndby, men ingen fra klubbens ledelse ønsker at udtale sig om sagen.

Rammerne omkring opgørene mellem FC København og Brøndby er enestående - og desværre også enestående voldelige. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil FCK/Brøndby-hadet: 26 års fodvold - her er skammens liste

Der var kaos i Parken i forbindelse med sidste uges pokalkamp mellem FCK og Brøndby

TV:

214 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere