Afsløring: Brøndby vil firdoble Phiris løn

Brøndby gør alt for at beholde Lebogang Phiri – parat til at lade månedslønnen stige fra 55.000 kr. til 220.000 kr.

Hør mere om sagen her

Lebogang Phiri er i meget høj kurs hos cheftræner Alexander Zorniger i Brøndby.

Midtbanespilleren er en vigtig brik i den form for presfodbold tyskeren spiller med sølvbejlerne fra Vestegnen.

Derfor vil Brøndby strække sig meget langt for at beholde Lebogang Phiri i klubben efter kontraktudløb om blot fire måneder.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er Brøndby parat til at firdoble Lebogang Phiris løn fra 55.000 kr. til et beløb i omegnen af 220.000 kr.

Et udspil, der helt sikkert lægger pres på Phiri-lejren, fordi det tilbud mere end matcher det bud Lebogang Phiri fik kort før transfervinduet smækkede i fra New York City FC.

- Han ville godt af sted nu, men Brøndby sagde nej, udtalte Lebogang Phiris agent, Søren Lerby til Tipsbladet kort før transfervinduet smækkede i med udgangen af januar.

- Det er definitivt, at han forlader Brøndby til sommer, tilføjede Søren Lerby.

New York City trænes af Patrick Vieira, der tilsyneladende er imponeret over Lebogang Phiris fodboldmæssige kvaliteter.

Krævede én mio. kr. i sign-on-fee
Som 18-årig forlængede Lebogang Phiri sin aftale i Brøndby med fire år i sommeren 2013.

Dengang krævede han ifølge Ekstra Bladets oplysninger én mio. kr. i sign-on-fee. Et beløb, han kunne sende hjem til familien i Sydafrika. Men det ønske opfyldte Brøndby ikke ved den lejlighed, fordi klubben på daværende tidspunkt netop havde fået tilført kapital og kæmpede en desperat kamp for at komme økonomisk på fode igen. I de måneder balancerede Brøndby på randen af økonomisk sammenbrud.

Sidste sommer var Lebogang Phiri tæt på at forlænge sin kontrakt med Brøndby, men parterne nåede aldrig i mål. Lige som det heller ikke blev til noget, da Rapid Wien var inde i billedet som en af bejlerne til sydafrikaneren.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Lebogang Phiris agent, Søren Lerby, der aktuelt ikke har tid til at tale om sydafrikanernes fremtidsplaner.

Brøndby har ingen kommentarer til den aktuelle kontraktsituation for Lebogang Phiri.

Sydafrikaneren er lige nu i en situation, hvor han frit kan forhandle med andre klubber, fordi der er under seks måneder igen af kontrakten.

Christian Nørgaard og Uros Matic er begge to blandt de 30 bedst betalte i Superligaen. Foto: Polfoto Sport og Spil Eksklusivt: Her er de 30 bedst lønnede i Superligaen

Rafael van der Vaart er med afstand Superligaens bedst betalte spiller. Foto: Polfoto. Sport og Spil Her er oversigten: Så meget tjener de fem bedste i din Superligaklub

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen