Agger og Kahlenberg afslører kæmpe Brøndby-gave

Thomas Kahlenberg og Daniel Agger står i spidsen for en showkamp mellem Brøndby-legender og et Superliga-Allstar hold - overskud går til Brøndby IF og Læger uden Grænser

Thomas Kahlenberg, nr. to fra højre, var en af hovedkræfterne bag initiativet. Foto: Lars Poulsen
Thomas Kahlenberg, nr. to fra højre, var en af hovedkræfterne bag initiativet. Foto: Lars Poulsen

Thomas Kahlenberg blev som en af de første danskere ramt af coronavirus, efter han havde deltaget i en fødselsdagsfest for Christian Poulsen i Amsterdam.

Nu går han sammen med sin tidligere holdkammerat Daniel Agger om at arrangere en velgørenhedskamp mod corona.

De to Brøndby-legender har taget initiativ til en showkamp, hvor et udvalgt Brøndby hold skal møde et Superliga Allstar hold på Brøndby Stadion.

- I de her tider rykker man tættere sammen. Alle klubber slås med følgerne af coronaen, men Brøndby IF har en indre kraft. Det ser og mærker man tydeligt. Vi spillere håber med dette initiativ, at vi kan være med til at give lidt tilbage til klubben.

- Brøndbys fans har vist vejen, og vi gamle spillere har et stærkt ønske om at sige tak for de oplevelser, vi har haft i Brøndbytrøjen, siger Thomas Kahlenberg, der var til stede tirsdag ved pressemødet på Brøndby Stadion, hvor planerne om en velgørenhedskamp blev fremlagt.

Agger og Kahlenberg har samlet en masse store navne til velgørenhedskampen. Foto: Matt Dunham/Ritzau Scanpix
Agger og Kahlenberg har samlet en masse store navne til velgørenhedskampen. Foto: Matt Dunham/Ritzau Scanpix
 

Donerer 250.000 kr.
En del af overskuddet - 250.000 kr. – fra velgørenhedskampen skal gå til Læger uden Grænser, der lige nu er stærkt involveret i kampen mod covid-19.

Den øvrige del af et forventet overskud tilfalder Brøndby IF som en særlig hjælp i en svær tid, hvor specielt fodboldklubber har haft begrænsede indtægter eller slet ingen på grund af corona-pandemien.

- Det fællesskab, der er særligt for Brøndby, har vist sin enorme styrke de seneste måneder. Man står sammen. Ingen af de spiller, vi har rakt ud til, har bedt om betænkningstid. Der bliver nok noget rust, der skal bankes af hos spillerne, men det vigtige er, at publikum får en speciel oplevelse og en tur ned ad Mindernes Allé. Og så skal vi gerne have samlet så mange penge ind som muligt til gavn for Brøndby IF og Læger den Grænser, siger Daniel Agger, der tirsdag dog ikke deltog på pressemødet.

Michael Gravgaard er af de spillere, der er klar til at stille op til kamp. Foto: Lars Poulsen
Michael Gravgaard er af de spillere, der er klar til at stille op til kamp. Foto: Lars Poulsen
 

Mange store navne
Thomas Kahlenberg og Daniel Agger har samlet mange store Brøndby-kroyfæer: Johan Elmander, Ebbe Sand, Kim Daugaard, Søren Colding, Kim Vilfort, John Faxe Jensen, Per Nielsen, Dan Anton Johansen, Mogens Krogh og Peter Graulund.

De kommer til at møde et udvalgt Superliga Allstar mandskab, hvor flere store navne har lovet at stille op: Lars Høgh, Lars Jacobsen, Thomas Helveg, Michael Gravgaard, Steven Lustü, Niclas Jensen, Niki Zimling, Jesper Grønkjær, Martin Jørgensen, Steffen Højer, Bo Henriksen og Stig Tøfting stiller op.

Kampen skal spilles på Brøndby Stadion, når myndighederne tillader tilskuere til fodboldkampe. Men billetterne bliver sat til salg allerede nu.

Det er ambitionen og håbet, at 15.000 tilskuere vil møde frem på Brøndby Stadion. TV 3+ kommer til at vise velgørenhedskampen.

Se også: - Simpelthen for dårligt

Superligaen mener, at det er muligt at lukke et mindre antal tilskuere ind uden at kompromittere sundheden. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Opsigtsvækkende Superliga-melding

Se også: I Dolbergs fodspor: Ajax vil hente stortalent

Så vildt bliver det ikke, når tilskuerne vender tilbage til Superligaen. Men klubberne forsøger at råbe politikerne op. Foto Anthon Unger Sport og Spil Kræftramt spiller får Superliga-aftale

249 kommentarer
Vis kommentarer