Agger: Pointene vigtigere end spillet

Der kommer en god indikation søndag ude mod AaB om, Brøndby kan nå målsætningen om top-3

Det var ikke kønt, men pyt med det, lød logikken fra Daniel Agger, efter at de tre point mod AGF var i hus. (Foto: Philip Davali)
Det var ikke kønt, men pyt med det, lød logikken fra Daniel Agger, efter at de tre point mod AGF var i hus. (Foto: Philip Davali)

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Slutspurten til afslutningen på Superligaen er i gang.

I maj venter syv kampe, hvor de mest interessante spørgsmål er, hvem der vinder sølv og bronze.

Brøndby skal ind på en af de to pladser for at opfylde målsætningen for sæsonen.

En målsætning, som Daniel Agger stadig tror på og som med sejren over AGF stadig er inden for rækkevidde.

- Vi rejste os og fik sejren. Vi var enige om, at det ikke behøvede at se kønt ud. Det vigtigste er at få point ind på kontoen, som Daniel Agger formuler det.

Han kom i fokus, da han brændte et straffespark ved stillingen 0-1. Han ramte overliggeren og bolden sprang i spil igen.

- Der er altid en risiko ved at sparke højt. Men den sad ellers, hvor den skulle, forklarer Daniel Agger, der allerede havde lokket Steffen Rasmussen til den modsatte side.

Se afbrænderen herunder:

Nu venter en svær udfordring søndag ude mod AaB. Et hold, Brøndby har tabt til i begge opgør hidtil i denne sæson. Tilbage i september tabte Brøndby 1-4 i et opgør, hvor ikke meget fungerede.

- Vi har mig bekendt ikke mødt dem under Auri, smiler Daniel Agger, der erkender, at det bliver en stor udfordring.

- AaB er et stærkt spillende mandskab. Hvis vi skal have point med hjem, skal vi have energi ind i holdet, så vi har overskud til at gå op og stresse dem, påpeger han.

Anfører Thomas Kahlenberg var mærket og medtaget efter 2-1 sejren, hvor han havde tredjesidste fod på bolden, inden den gik i mål.

- Jeg var lidt mærket og medtaget, men heldigvis rakte det til tre point. Det var vigtigt med en sejr for at holde snor i toppen.

- Nu ved vi, hvad der venter mod AaB. Det er en såkaldt seks points kamp, hvor meget står på spil. De to tidligere kampe i sæsonen, hvor vi har spillet mod dem, har vi ramt dårlige dage. Det skal ikke ske igen, påpeger Thomas Kahlenberg.

23 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere