Daniel Agger går ikke med OL-planer.
Det danske U21-landsholds succes ved EM-slutrunden i Tjekkiet betød, at Danmark er kvalificeret til OL i Rio næste sommer, og ifølge reglerne må hver nation stille med tre ’for gamle’ spillere.
Efter gravrøveri: Afdød fodboldfan får fighterpokal af AB
Dermed er den 30-årige landsholdsanfører i teorien i spil til en plads på holdet, men det ville være synd at sige, at legene i Brasilien næste sommer fylder det store i Aggers univers.
- Det er overhovedet ikke noget, jeg har skænket en tanke, siger Brøndby-spilleren til Ekstra Bladet.
- Men er OL noget, der kan friste?
- Jeg har slet ikke tænkt på det. Lad mig sige det sådan. Jeg vidste godt, at de var kvalificeret til OL i og med, at de røg videre til semifinalen, men det er et irrelevant spørgsmål lige nu. Det er ikke noget, der ligger lige for, siger Daniel Agger.
Den svenske landsholdsanfører Zlatan Ibrahimovic har meldt ud, at han gerne vil med det svenske hold til OL i Rio de Janeiro, der foregår fra 5. til 21. august.
U21-succes: Plads ved OL giver turnerings-kaos
I forhold til fodboldkalenderen er det et umanerligt skidt tidspunkt. De fleste ligaer er gået i gang på det tidspunkt, og afgørende kvalifikationskampe i Champions League og Europa League spilles i den periode.
Dermed virker det også usandsynligt, at de store klubber vil slippe deres største stjerner.
OL kunne ellers blive en sand stjerneparade, da Argentina, Brasilien, Tyskland og Portugal er blandt deltagerne.
Aldersgrænsen ved OL hedder 1. januar 1993. Det vil sige, at spillere født senest den dato skal frigives.
Derudover må deltagerlandende udtage tre ’for gamle’ spillere, men klubberne er ikke forpligtet til at frigive dem til OL.
Inden Danmark begynder at spekulere for meget i, hvem de ’for gamle’ skal være, er der også en ting, der skal ordnes: DBU skal have fundet manden, der skal styre OL-holdet i Rio de Janeiro.
DBU ærgrer sig - men forstår Thorups FCM-ønske
Det skulle have været Jess Thorup, men efter hans skifte til FC Midtjylland er den post nu ledig.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.