Aldrig agent: - Forfærdelig branche!

Den tidligere Brøndby-spiller Mikael Nilsson leder efter et nyt arbejde, efter han har været uden job i halvandet år. Fodboldagent bliver han dog aldrig

Den tidligere Brøndby-spiller Mikael Nilsson har været arbejdsløs i halvandet år - alligevel kaster han sig ikke over agentbranchen. Foto: Lars Poulsen
Den tidligere Brøndby-spiller Mikael Nilsson har været arbejdsløs i halvandet år - alligevel kaster han sig ikke over agentbranchen. Foto: Lars Poulsen

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

Han spillede 77 Superliga-kampe for Brøndby IF over tre sæsoner fra 2000 til 2012, og det blev også til en enkelt kamp for Fremad Amager, inden han valgte at stoppe karrieren i 2012.

Siden har Mikael Nilsson, der også har 64 svenske A-landskampe på cv'et, blandt andet arbejdet som fodboldscout.

Men på det seneste har han ikke haft meget at rive i. Det fortæller han i et interview med Expressen.

Mikael Nilsson fortæller, at han og Panathinaikos, hvor han arbejdede som scout, blev enige om at ophæve samarbejdet ved udgangen af 2018, da den græske storklub blev smidt ud af de europæiske turneirnger, og siden har svenskeren gået hjemme.

- Jeg har været arbejdsløs i halvandet år, siger han til Expressen.

Mikael Nilsson (8) tiljubles af sine tidligere holdkammerater i Brøndby. Nu er svenskeren på udkig efter et nyt job. Foto: Jens Dresling
Mikael Nilsson (8) tiljubles af sine tidligere holdkammerater i Brøndby. Nu er svenskeren på udkig efter et nyt job. Foto: Jens Dresling
 

Med til historien hører dog, at det er selvvalgt. I løbet af foråret ville han gerne have været i gang igen. Men fodbolden har også været paralyseret af coronavirussen, og dermed har jobs ikke hængt på træerne.

- Jeg har været på udkig efter et stykke arbejde, og jeg har heldigvis et godt kontaktnetværk hernede. Jeg var virkelig glad for jobbet som scout - det passede mig perfekt, siger Mikael Nilsson, der fortsat bor i Grækenland med sin familie.

Han er derfor åben for det meste i fodboldverdenen, men én ting ønsker han dog ikke.

- Agent? Aldrig nogensinde. For det første passer det ikke til mig, for det andet er det en forfærdelig branche. I dag handler alt bare om penge, hvilket gør, at der følger en masse skidt med. Du har nok at gøre med dem (agenter), når du er spiller, siger Mikael Nilsson.

Svenskeren spillede ud over Brøndby også i Panathinaikos og Southampton, og i hjemlandet Sverige var han hos blandt andre Halmstad.

Dagen efter at have sikret Superliga-holdet mesterskabet, var talentmager Tom Køhlert igen på arbejde. Han skulle træne Brøndbys ynglingehold. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Vikaren havde ikke lyst - men triumferede alligevel

AGF-spillere fejrer en scoring i Brøndby. I den resterende del af sæson skal de huske at fejre mål hver for sig ... Foto: Jens Dresling Sport og Spil Hemmeligt dokument afslører fremtidens Superliga

Lars Høgh frygter ikke corona. Den fynske legende er i fin form og bygger hele tiden på. Han passer på sig selv - og på alle andre. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Syg Lars Høgh er i corona-farezonen: - Jeg er ikke panisk eller angst

37 kommentarer
Vis kommentarer