Alexander Zorniger inden hård start: Det bliver intenst

Alexander Zorniger glæder sig over, at han råder over en bredere trup, og håber, at det kan hjælpe Brøndby IF i den kommende sæson

Zorniger blev hyldet af Brøndby-fansene efter pokaltriumfen. En bredere trup skal gøre Brøndby-holdet endnu stærkere i næste sæson. Foto: Jens Dresling
Zorniger blev hyldet af Brøndby-fansene efter pokaltriumfen. En bredere trup skal gøre Brøndby-holdet endnu stærkere i næste sæson. Foto: Jens Dresling

I næste uge indledes Superliga-sæsonen anno 2018/19, og her skal sidste sæsons sølvvindere, Brøndby IF, i aktion mod Randers FC.

Men selv om Brøndby IF er en af favoritterne til den kommende sæson, bliver det ikke en nem start på Superligaen.

Det fastslår Brøndby IFs tyske cheftræner, Alexander Zorniger, ifølge klubbens hjemmeside.

- Som altid er starten på Superligaen intens. I de første fem runder skal vi bl.a. møde oprykkere, som kommer med stor motivation og ukuelig vilje, ligesom vi skal møde to af topholdene fra sidste sæson (FC Nordsjælland og FC København, red.), og så spiller vi en svær kvalifikation til Europa League mod en seedet modstander, fortæller Zorniger.

Cheftræneren kan dog glæde sig over, at Brøndby IF har haft et aktivt transfervindue, hvor der er kommet flere spillere til, og han forventer også, at truppens bredde vil hjælpe dem i sæsonens løb.

- Det bør hjælpe os, at vi denne sommer har en bredere trup, hvor konkurrencen er stor.

- Vi roterede en del på midtbanen og centerforsvaret sidste sæson, og den mulighed har vi nu i denne sæson også på vores backpositioner og i angrebet.

- Spillerne har vist sig godt frem i opstarten, og vi spillede to rigtig gode kampe mod Shakhtar Donetsk og CSKA Sofia, og vores umiddelbare mål er, at vi når op på vores niveau fra sidste sæson og så arbejde videre derfra med detaljerne.

Brøndby IF har hentet målmanden Marvin Schwäbe, backspillerne Björn Kopplin, Jens Martin Gammelby og Anthony Jung, midtbanespilleren Dominik Kaiser samt angriberne Mikael Uhre og Ante Erceg.

Brøndbys startprogram

16. juli: Randers FC-Brøndby IF

22. juli: Brøndby IF-Vejle Boldklub

29. juli: Hobro IK-Brøndby IF

5. august: Brøndby IF-FC Nordsjælland

9. august: Første kamp i 3. runde af EL-kvalifikationen (lodtrækning 23. juli)

12. august: FC København-Brøndby IF

16. august: Returkamp i 3. runde af EL-kvalifikationen

Brøndby IF møder Randers FC 16. juli klokken 20.15.

Se også: Kæmpe-transfer udskudt: Real hæver prisen på Cristiano
Neymar har prøvet at spille to VM-kvartfinaler. Længere er den brasilianske virtuos aldrig nået. Foto: Francisco Seco/AP VM 2018 - 7. jul. 2018 - kl. 09:52 Brasiliens exit sikrer historiske VM-semifinaler

86 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere