Alt som det plejer: Kæmpe minus i Brøndby

Klubben fra den københavnske Vestegn kom ud af 2014 med et minus på 153,8 mio. kr.

Brøndby-træner Thomas Frank har ikke meget at glæde sig over i øjeblikket (Foto: Gregers Tycho)
Brøndby-træner Thomas Frank har ikke meget at glæde sig over i øjeblikket (Foto: Gregers Tycho)

Brøndby har i øjeblikket problemer på banen, og det går ikke meget bedre uden for kridtstregerne.

Klubben har lige så svært ved at tjene penge som at vinde fodboldkampe, og det kan ses i det årsregnskab fra 2014, som klubben netop har offentliggjort.

Brøndby præsenterer et minus på 153,8 mio. kr. Det er dog vigtigt at nævne, at Brøndby i 1. kvartal 2014 foretog en nedskrivning på 121 mio. kr., så der er altså tale om et minus på 33 mio. kr. for 2014, hvilket er bedre end året før, hvor klubben havde et underskud på knap 40 mio. kr.

- Resultatet er på linje med de seneste udmeldinger, men stadig utilfredsstillende. Vi har foretaget omfattende investeringer i virksomheden i både 2013 og 2014 som led i vores strategi om at fremtidssikre Brøndby IF.

- Ses der bort fra nedskrivningen i første kvartal 2014 på 121 mio. kr., er årets resultat realiseret med minus 33 mio. kr. Resultatet forventes forbedret i 2015, hvor årets resultat før skat forventes at ligge i niveauet minus 15-25 mio. kr., siger Brøndbys administrerende direktør Jesper Jørgensen.

Egenkapitalen i Brøndbyernes IF Fodbold A/S udgør nu 80,3 mio. kr. i 2013 var dette tal 233,6 mio. kr.

Skal i top-4
Brøndby forventer i år at komme ud med et minus i omegnen minus 15-25 mio. kr. Men det forudsætter, at Brøndby slutter i top-4 i Superligaen

i denne sæson, hvor holdet aktuelt er placeret på på en femteplads.

Derudover skal Brøndby fortsat befinde sig i top-4, når efteråret er slut. Endelig forudsætter det, at Brøndby skal sælge spillere i niveauet 15 mio. kr. i sommeren 2015.

Brøndby havde ved udgangen af 2014 en likvid beholdning på 37,3 mio. kr.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

191 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere