Brøndby-spiller: Nytter ikke at græde

- Jeg har det ad helvede til, men vi falder ikke mentalt sammen, selvom modgangen er blevet forstærket, fastslår Mikkel Thygesen

Daniel Stenderup og Mikkel Thygesen forlader skuffede banen efter nederlaget til Esbjerg. (Foto: Anders Brohus)
Daniel Stenderup og Mikkel Thygesen forlader skuffede banen efter nederlaget til Esbjerg. (Foto: Anders Brohus)

ESBJERG (ekstrabladet.dk): Skulderen var plastret til, fordi han havde fået et slag. Men den smerte, som det udløste, var ikke noget i forhold til, hvor ondt det gjorde mentalt på Mikkel Thygesen.

Brøndbys midtbanemand erkendte uden omsvøb efter 0-1-nederlaget i den vitale bundkamp mod Esbjerg - der endte med at sende traditionsklubben fra den københavnske vestegn et skridt nærmere afgrunden - at han havde det ad helvede til.

Læs også:

Se også: Esbjerg banker Brøndby under stregen

Og det skete efter en kamp, hvor Brøndby inden Esbjerg scorede det sejrsgivende mål i 1. halvlegs tillægstid havde to store chancer for at komme foran.

- Det har været vores lod mange gange i denne sæson. Men det nytter ikke at smide sig ned og græde. På intet tidspunkt har nogen set os falde mentalt fra hinanden, og det vil heller ikke ske nu, selvom der nu er længere op til redningen.

- På vej hjem i bussen får vi forhåbentlig bearbejdet denne skuffelse - og så er vi parat til at møde AGF på mandag, konstaterede han med lav stemme.

Læs også:

Se også: Esbjerg-træner: Brøndby blev aldrig farlige

Den opgave bliver ikke lettere af, at Brøndby må spille på hjemmebane uden tilskuere.

- Det bliver en mærkelig oplevelse. Og det er klart, at det gør tingene sværere for os. For vores fans betyder utrolig meget for os. Men vi tror stadig på det. Selvfølgelig er vi frustrerede, men ikke mere, end at vi nok skal rejse os, ligesom vi spiller videre med en sikker tro på, at vi nok skal undgå den nedrykning, sagde Mikkel Thygesen.

Resultater fra 24. spillerunde i Superligaen:

AC Horsens-AaB 2-2 (0-2).
0-1 Søren Frederiksen (8. minut). 0-2 Nicklas Helenius (44. minut). 1-2 André Bjerregaard (54. minut). 2-2 Nabil Aslam (81. minut).
Tilskuere: 3.283.

Silkeborg-SønderjyskE 0-5 (0-2)
0-1 Lasse Vibe (19. minut). 0-2 Nicolaj Madsen (38. minut). 0-3 Lasse Vibe (48. minut). 0-4 Lasse Vibe (55. minut). 0-5 Bjørn Paulsen (64. minut).
Tilskuere: 2.640.

OB-Randers FC 0-0.
Tilskuere: 5.123.

FC Nordsjælland-AGF 4-2 (2-0).
1-0 Søren Christensen (23. minut). 2-0 Joshua John (39. minut). 2-1 Stephan Petersen (54. minut). 3-1 Morten Nordstrand (59. minut). 4-1 Søren Christensen (62. minut). 4-2 Stephan Petersen (77. minut).
Tilskuere: 4.212.

Esbjerg-Brøndby 1-0 (1-0)
1-0 Jakob Ankersen (45. minut)
Tilskuere: 8.773.

FC Midtjylland-FC København 2-2 (1-0).
1-0 Petter Andersson (37. minut). 2-0 Petter Andersson (72. minut). 2-1 Cesar Santin (76. minut). 2-2 Andreas Cornelius (90. minut).
Tilskuere: 8.091.

Topscorerlisten:
Andreas Cornelius FC København (1) 17
Aron Johannsson ex-AGF 14
Ronnie Schwartz Randers FC 12
Nicklas Helenius AaB (1) 11
Nicolai Jørgensen FC København 11
Cesar Santin FC København (1) 11

Joshua John FC Nordsjælland (1) 10
Marvin Pourie Silkeborg 10
Simon Makienok Brøndby 10
Kasper Kusk AaB 8
Lasse Vibe SønderjyskE (3) 8
Mads Albæk FC Midtjylland 8

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere