Ufarlig Brøndby-angriber har ikke scoret i to år

Oke Akpoveta har spillet 19 kampe for Brøndby, men har endnu ikke scoret. Nigerianeren er ikke bekymret.

Oke Akpoveta i en kamp mod Esbjerg (Foto: Henning Hjort)
Oke Akpoveta i en kamp mod Esbjerg (Foto: Henning Hjort)

For snart to år siden hentede Brøndby angriberen Oke Akpoveta til klubben. Nigerianeren var uheldig og blev kort efter sin ankomst alvorligt skadet, men i denne sæson har han bidt sig fast på klubbens førstehold.

I alt 19 kampe har nigerianeren spillet for de blå-gule, men den første scoring for Brøndby savnes stadig.

- Det gik mig på i starten, hvor det blev lidt et problem for mig, men jeg er heldig med at have nogle rutinerede medspillere og gode trænere, som sagde, at jeg ikke skulle tænke over det, siger Akpoveta.

- Jeg fik at vide, at jeg udviklede mig og hele tiden tog skridt i den rigtige retning. Jeg tror på, at målene nok skal komme. Det er ikke længere et problem for mig.

Læs også:

Se også: Rasende Auri: Pinlig attitude

Akpoveta kom ind fra bænken, da Brøndby onsdag spillede 1-1 hjemme mod Esbjerg i den første pokalsemifinale. Her tilkæmpede Akpoveta sig straffesparket, som sikrede Brøndbys udlignende mål.

- Esbjerg-spilleren forsøgte at rive mig omkuld. Jeg var måske ikke helt inde i feltet, men jeg havde i hvert fald en fod inden for. Det meste af min krop var uden for, men da foden var inde, mener jeg, at straffesparket var i orden, siger Akpoveta.

Læs også:

Se også: Kan denne mand redde Brøndby?

Generelt var Akpoveta godt tilfreds med det, han ydede i de 35 minutter, han fik på banen mod Esbjerg.

- Det var en rigtig god kamp for mig. Jeg vil selvfølgelig score mål, men jeg ydede en god indsats for holdet. Jeg var med til at sikre uafgjort, så jeg mener, at jeg var fantastisk, lyder det fra Akpoveta.

Akpoveta afløste i kampen topscorer Simon Makienok Christoffersen, der indtil udskiftningen ikke var kommet frem til det store.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere