Kan hægtes helt af: Her er Brøndbys weekend-mareridt

Brøndby har kniven for struben i den kommende Superliga-runde, hvor klubben risikerer at blive hægtet totalt af i tabellen.

Brøndby tabte i weekendens premierekamp 0-2 til Randers. (Foto: Jens Dresling)
Brøndby tabte i weekendens premierekamp 0-2 til Randers. (Foto: Jens Dresling)

Skæbnen var hård ved Brøndby i forårspremieren, hvor bundholdet allerede efter syv minutter blev reduceret til 10 mand og kom bagud på et straffespark, der ikke burde have været dømt. Brøndby tabte som bekendt 2-0 til et godt kæmpende Randers-hold, men hvad der var endnu værre var at bund-konkunkurrenterne fra Silkeborg og EfB begge vandt deres premiere-kampe og dermed isolerede Brøndby på 12. pladsen, hvor holdet nu har fire point op til nærmeste forfølger.

Fortsætter tingene med at gå Brøndby i mod i den kommende spillerunde, kan drømmen om overlevelse og bedre tider meget hurtigt blive forvandlet et voldsomt mareridt. Brøndby til Aarhus, hvor AGF har haft overtaget de seneste sæsoner, og formår bundrivalerne på samme tid at vinde deres kampe, bliver Brøndbys håb om overlevelse mørbanket klubben efterladt totalt forladt i bunden af Superligaen.

Læs også:

Se også: Sportschef sætter Auri på plads

I værste fald vil Brøndby søndag aften være hele syv point efter den nærmeste konkurrent.

Her er Brøndbys værste mareridt:

AGF vinder i Aarhus over Brøndby:
AGF har vundet fem ud af de seneste seks møder i Aarhus, og den seneste Brøndby-sejr, ligger helt tilbage i 2006. Alene de to seneste kamp i Aarhus har gjort meget ondt på Brøndby, der samlet set har tabt kampene med målscoren 8-2.

Silkeborg vinder ude over FC København
Her har Brøndby en god trøst og må for en gangs skyld holde med FCK. Silkeborg har tabt de seneste fire kamp i Parken mod FCK, og den seneste sejr ligger tilbage til sidste spillerunde i 2006, hvor hjemmeholdet havde mere travlt med at lade sig hylde som danske mestre.

EfB vinder ude over AaB
Her har Brøndby virkelig noget at frygte. EfB har et særdeles godt tag på AaB, som man ikke har tabt til i de seneste otte kampe i Superligaen.
EfB vandt tidligere på sæsonen med 2-0 i Aalborg og har ikke tabt i Aalborg de seneste fire gange, hvor det er blevet til to sejre og to uafgjorte.

Læs også:

Se også: Så meget tjener Brøndby-boss

Sønderjyske vinder ude over Randers FC
Sønderjyske tævede Randers med 6-1 i sæsonpremieren, men siden har Randers FC taget revanche og strutter af selvtillid på tredjepladsen. Sønderjyske har aldrig vundet i Randers men har dog hentet point i tre af de fire Superliga-kampe de to hold har haft på Essex Park. Ikke den værste statistik for Brøndby.

AC Horsens vinder ude over OB.
AC Horsens har kun tabt en af de seneste syv Superliga-kampe mod OB – og det var i Horsens. Den seneste indbyrdes kamp mellem de to hold i Odense endte med en 1-0-sejr til AC Horsens.

Stillingen i Brøndbys værste mareridt:

8. AC Horsens 26 point *
9. EfB 25 point
10. Sønderjyske 24 point
-----------------------------
11. Silkeborg 24 point
12. Brøndby 17 point

* (I eksemplet har FCM fået point mod  FCN og ligger derfor over Horsens)

Aktuel stilling:

8. AC Horsens 23 point
9. EfB 22 point
10. Sønderjyske 21 point
----------------------------
11. Silkeborg 21 point
12 Brøndby 17 point

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere