Brøndby trækker tiden - igen

Brøndby havde - måske - redningen liggende lige foran sig, men valgte ikke at gribe ud efter den. Endnu i hvert fald

(Foto: Thomas Sjørup)
(Foto: Thomas Sjørup)

Kriseramte Brøndby klamrer sig fortsat til håbet om, at en livgivende emission i april vil redde den lukningstruede klub.

På et bestyrelsesmøde i klubben i aftes skulle Brøndby-bestyrelsen ellers tage stilling til de mange forskellige investorgrupper, der gerne vil spænde et økonomisk sikkerhedsnet under den fallerede fodboldklub, der mildest talt er i frit fald.

Læs også:

Se også: Rommedahl overtager styringen i Brøndby

Et af de mest konkrete tilbud var fra en gruppe af pengemænd og spillere anført af advokaten Jeppe Stokholm, men ledelsen i Brøndby med næstformand og pengemand Benny Winther i spidsen har besluttet at se tiden an.

Brøndby-ledelsen vil se konkrete tilbud og resultater, men klubben og direktør Tommy Håkansson kæmper selv desperat for at få et prospekt på plads, så Brøndby kan hente penge på børsen til april.

Endnu en gang ser det dog ud til, at kaos hersker i klubben på Vestegnen, der i weekenden sender sine spillere på grønsværen til en forårspremiere vel vidende, at klubbens fremtid fortsat ser meget usikker ud.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere