Alligevel tilskuere til Brøndbys hjemmekampe

DIF har givet Brøndby delvist medhold efter tilskuerurolighederne mod FC København

Der vil alligevel være fans på lægterne, når Brøndby møder Randers FC i forårspremieren. (Foto: Jens Dresling)
Der vil alligevel være fans på lægterne, når Brøndby møder Randers FC i forårspremieren. (Foto: Jens Dresling)

Skulle du have lyst, har du nu alligevel chancen for at se Brøndbys forårspremiere hjemme mod Randers FC på søndag.

Der er sågar også mulighed for at se det tidligere mesterhold i pokalsemifinalen mod Esbjerg fB 13. marts.

De to kampe var af DBU's Appeludvalg ellers bestemt til at blive spillet bag lukkede døre som følge af tilskuerurolighederne på Brøndby Stadion i efterårets pokalkvartfinale mod FC København.

Brøndby appellerede beslutningen til Danmarks Idræts-Forbunds Appeludvalg, der tirsdag har besluttet af omstøde dommen midlertidigt, så længe sagen ikke er endelig afgjort.

Dog skal klubben stadig betale bøden på 150.000 kroner.

Brøndby vandt kvartfinalen 1-0, hvilket satte gang i en invasion af blå-gule fans efter kampen, der en overgang truede sikkerheden på stadion, indtil politiet i samarbejde med vagterne fik gennet folk tilbage på tribunen.

DIF’s Appeludvalg behandler Brøndbys appel på et møde i Idrættens Hus 18. marts. Den endelige afgørelse vil blive meldt ud til DBU og Brøndby i løbet af 14 dage efter mødet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere