Agger, Elmander og Kahlenberg vil hjælpe Brøndby

Tidligere Brøndby-profiler spytter penge i Brøndby-kassen og skal hjælpe med at skaffe millioner til den kriseramte bundklub

Brøndby-fansene elskede Johan Elmander, da han var i klubben. Mon ikke kærligheden til ham er endnu større nu... (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Brøndby-fansene elskede Johan Elmander, da han var i klubben. Mon ikke kærligheden til ham er endnu større nu... (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Brøndbys pengejagt fortsætter i foråret, hvor den planlagte aktie-emission nu får en hjælpende hånd fra flere tidligere Brøndby-stjerner.

Tipsbladet.dk erfarer, at både Daniel Agger, Johan Elmander og Thomas Kahlenberg alle vil hjælpe til med at gøre den kommende aktie-emission til en succes.

De tidligere stjerner skyder formentlig selv en pose penge efter aktier, når de bliver sat til salg men skal herudover agere reklame-søjler og ambassadører for at få investorer til lommerne, så emissionen kan nå de ønskede højder, hvor målet er at kradse op mod 150 millioner kroner sammen til klubbens redning og fremtid.

Se også:

Se også: Brøndby skal bruge 150 mio. kr.

Brøndby, der tidligere på året var reelt truet af konkurs har indtil videre fået klaret skærene ved at få henstand hos flere kreditorer og udskudt feriepenge-sagen ved kun at acceptere at betale pengene til de tre spillere, der i efteråret var genstand for prøvesager ved Fodboldens Voldgiftsret.

Brøndby har hermed udskudt de største økonomiske udfordringer og har på samme tid sikret driften og lønnen til spillere og ansatte frem til den planlagte emission i april eller maj.

1 af 2 Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og Johan Elmander har fælles fortid i Brøndby. Her jubler de sammen med Morten Skoubo over en scoring (Arkivfoto: Lars Poulsen)
2 af 2 Brøndby-fansene elskede Johan Elmander, da han var i klubben. Mon ikke kærligheden til ham er endnu større nu... (Arkivfoto: Lars Poulsen)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere