Surt Brøndby-show: DBU afviser tilskuer-anke

DBU stadfæster deres dom, og Brøndby må spille to kampe uden tilskuere

Brøndby blev tildelt en stor straf af DBU, efter deres fans gik amok i pokalkampen mod FC København i efteråret. Både under og efter kampen var der problemer med BIF-fansene, som blandt løb på banen efter kampen og stormede ned mod FCK-enden og opfordrede til slagsmål.

To kampe uden tilskuere hjemme på Brøndby Stadion blev konsekvensen af tilskuernes opførsel. Brøndby kaldte straffen for en yderst hård dom, og man valgte derfor at anke den afgørelse.

Se også:

Brøndbys fans kunne ikke opføre sig ordentligt (Foto: Jens Dresling) Brøndby - 18. dec. 2012 - kl. 15:55 Brøndby: Det er en rigtig hård dom

Men i dag viser det sig, at anken er sket uden grund. DBUs appeludvalg har nemlig valgt at stadfæste dommen.

- Appeludvalget har i dets kendelse ikke fundet Brøndby IF’s påstande og indsigelser i klubbens anke overfor en række detaljer fra Disciplinærudvalgets sagsbehandling tilstrækkelige til at ændre vurderingen af det,Disciplinærudvalget betegnede som 'utilstrækkelige foranstaltninger' og 'uacceptable svigt' omkring klubbens sikkerhedsindsats ved kvartfinalen mod FC København, meddeler DBU.

Ud over de to spilledage uden tilskuere skal Brøndby også betale en bøde på 150.000 kroner.

Se også:

(Foto: Lars Poulsen) DBU Pokalen - 28. nov. 2012 - kl. 23:24 Kæmpe ballade på Brøndby Stadion

De to kampe ude tilskuere bliver Superligakampen mod Randers FC og pokalsemifinalen mod Esbjerg. To vigtige kampe for de blå/gule i bestræbelserne på at undgå nedrykning og få europæisk fodbold efter sommerpausen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere