Brøndby-direktør: Du lyver

Spillerforeningen og Brøndby i verbalt slagsmål om feriepenge-sag

Brøndby-direktør Tommy Håkansson beskylder Spillerforeningens formand Mads Øland for at lyve. (Foto: Jakob Jørgensen).
Brøndby-direktør Tommy Håkansson beskylder Spillerforeningens formand Mads Øland for at lyve. (Foto: Jakob Jørgensen).

Beskyldninger om løgn og hvem, der har sagt og gjort hvad, flyver i luften, efter at Brøndby i går sagde, at klubben ikke vil lade kendelsen fra fodboldens voldgiftsret danne præcedens.

På den anden side af skyttegraven står Spillerforeningen med direktør Mads Øland i spidsen. Da ekstrabladet.dk taler med ham, må han til sidst, selv om han gerne vil, opgive at finde et mere passende ord end "overrasket".

- Det er ikke første gang, jeg har mødt mærkelige standpunkter fra en forhandlingspart, men det er første gang, jeg har mødt noget så mærkeligt. Jeg havde godt nok ikke set det her komme. Jeg har virkelig svært ved at udtrykke min overraskelse. Under hele forløbet har jeg oplevet, at der var en fælles forståelse af, at de tre prøvesager skulle danne præcedens.

- For øjeblikket er vi ved at rulle kendelsen ud i andre superligaklubber, og vi har holdt statusmøde med Divisionsforeningen, hvor vi tager udgangspunkt i kendelsen, siger Mads Øland.

Læs også:

Se også: Skuffet over Brøndbys bluff

Brøndby-direktør Tommy Håkansson mener ikke, at der på noget tidspunkt har været fælles forståelse af, at kendelsen skulle danne præcedens.

- Det er trist, at Mads Øland stiller sig op og lyver i medierne. Vi har skrevet til Spillerforeningen for at få dem til at dokumentere, at der skulle være en aftale om, at prøvesagerne skulle danne præcedens. Og den dokumentation kan de ikke give, siger han til ekstrabladet.dk.

Mads Øland replicerer, at den udlægning ikke er rigtig.

- Der kan selvfølgelig være enkelte hjørner i kendelsen, som ikke tager optimalt højde for alle spilleres situation i alle de kubber, som kendelsen berører, men jeg vil sige, at det i givet fald så ikke gælder nogle af de 91 Brøndby-spillere med krav på feriepenge, hævder han og underbygger med, at Brøndby, fordi den blev involveret i voldgifts-sagen, er den klub, som har fået gennemgået de relevante kontrakter mest.

En granskning, Spillerforeningen og Brøndbys administration foretog i fællesskab, fortæller han.

Læs også:

Se også: Brøndby vil slås videre om feriepenge

Divsionsforeningen, som Brøndby er medlem af, har i eftermiddag udsendt en pressemeddelese, hvor det blandt andet hedder:

- Det er Divisionsforeningens opfattelse, at en part i en overenskomst ikke på egen hånd kan diktere, hvorvidt en uenighed om en konkret sag allerede er afklaret af en tidligere sag. Det er, såfremt uenigheden ikke kan løses i mindelighed op til fodboldens voldgiftsret at tage stilling til hvilken betydning, dommen har.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere