Brøndby-toppen overvejer konkurs

Situationen i Brøndby er nu så tilspidset, at ledelsen i klubben overvejer selv at kaste håndklædet i ringen

Ledelsen i Brøndby IF - med direktør Tommy Håkansson i spidsen - kan have begæret sig selv konkurs i løbet af fredagen. (Foto: Thomas Sjørup)
Ledelsen i Brøndby IF - med direktør Tommy Håkansson i spidsen - kan have begæret sig selv konkurs i løbet af fredagen. (Foto: Thomas Sjørup)

Selv om listen af kreditorer er lang som en ondt år, kan det meget vel blive ledelsen i kriseramte Brøndby, der selv lukker den tidligere så succesrige klub.

Ekstra Bladet erfarer fra en række kilder med indgående kendskab til den igangværende situation i Brøndby, at bestyrelse og den daglige ledelse overvejer selv at indgive en konkursbegæring eller anmode om en rekonstruktion.

Ekstra Bladet har desuden viden om, at flere ansatte i klubben i løbet af dagen har henvendt sig andre steder i jagten på et job, da de ligeledes frygter en lukning i løbet af den nærmeste fremtid.

Læs også:

Se også: Rigmand klar til at låne Brøndby penge

Det kan meget vel ske enten senere på dagen eller i løbet af weekenden, hvis ikke klubben finder en løsning med Spillerforeningen om de 30 mio. kr. klubben skylder.

Forhandlingerne har længe været fastlåste, da partnerne står stejlt i hver sin lejr. Spillerforeningen vil have sikkerhed for sin gæld, og det kan Brøndby ikke give.

Læs også:

Se også: Brøndby skylder kommunen en million kroner

Det er reelt kun enten Nordea eller næstformand Benny Winther, der kan hjælpe med det, da de begge har sikkerhed i henholdsvis Brøndby Stadion og Gildhøjcentret.

Både Brøndby Kommune og en lang række andre kreditorer har mange millioner til gode i Brøndby, men klubben har indtil videre formået at undgå en konkurs.

Det skyldes, at man har fokuseret benhårdt på at betale sin gæld til Nordea for at undgå, at banken rykker ind og tager styringen. Men det har været på bekostning af mange mindre kreditorer. Stort set ingen af dem har dog indtil videre haft lyst til at løbe med æren for, at være den udløsende faktor i forbindelse med Brøndbys konkurs.

Læs også:

Se også: Brøndby-spillere kan smutte på onsdag

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skyldes Brøndby-ledelsens overvejelser i særdeleshed de fastlåste forhandlinger med Spillerforeningen, samt det faktum, at de godt ved, ingen almindelige kredtiorer tør være dem, der fører kniven mod Brøndby.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra ledelsen i Brøndby.

Her er de fem vigtigste punkter ved en konkurs:

  1. Klubben vil omgående blive trukket ud af turneringen og vil tabe resten af sine kampe med 0-3. Alle hidtidige resultater opretholdes.
  2. En konkursramt klub bliver også trukket ud af pokalturneringen, hvis den fortsat er med. Brøndby er stadig med i pokalturneringen, hvor holdet står foran to semifinalekampe mod Esbjerg.
  3. Klubben bliver derefter rykket to rækker ned. Hvis den i forvejen er endt på en nedrykningsplads i tabellen, bliver degraderingen reelt på tre rækker. For en superligaklub betyder det en tur i Danmarksserien.
  4. Alle spillere på kontrakt bliver fritstillet. En konkurs rammer kun første seniorhold sportsligt, men den har virkning for alle kontraktspillere i klubben. Alle kontraktspillere mister deres arbejde, og det er ligegyldigt, om det er seniorspillere eller U/17-spillere.
  5. Licensen overgår til moderklubben - i Brøndbys tilfælde Brøndby IF - og klubben er forbudt at skrive nye kontrakter resten af kalenderåret plus et år yderligere.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere