Øland: Brøndby skal stille sikkerhed

Spillerforeningen er til at tale med, lyder Mads Ølands forsikring til trængte Brøndby

Mads Øland har sendt et nyt udspil til Brøndby. (Foto: Lars Poulsen)
Mads Øland har sendt et nyt udspil til Brøndby. (Foto: Lars Poulsen)

Med dagens lønaftale er Brøndby kommet et skridt nærmere frelsen.

Men, der er stadig langt til at krisen er fortid på Vestegnen, og en af forhindringerne er gælden til Spillerforeningen i den såkaldte feriepengesag.

Her står Brøndby i første omgang til at skulle slippe godt fire mio. kroner, men hidtil er man ikke nået til enighed om hvordan, gælden skal betales.

Brøndby IF mangler stadig at få lavet en aftale med spillerforeningen, inden klubben og spillerne har lidt mere fast grund under fødderne. (Foto: Jens Dresling) Brøndby - 11. jan. 2013 - kl. 15:13 Brøndby-direktør: Spillerforeningen kan lukke os

Tidligere fredag udtalte Brøndby-direktør Tommy Håkansson, at feriepenge-gælden kan vælte hele redningsarbejdet, hvis pengene skal falde i ét hug inden den planlagte aktie-emission, men i Spillerforeningen bedyrer Mads Øland, at man er til at tale med.

- Vi står med et krav på vegne af vores medlemmer. De penge vil de gerne ha'. Det er det ene hensyn, vi har. Vi skal inddrive de penge. Men vi har ikke fået en krone ind endnu overhovedet. Det andet hensyn, vi har, er, at vi gerne vil sikre de her arbejdspladser. Det er baggrunden for, at vi overhovedet vil gå ind i en drøftelse af at lave en afbetalingsordning over flere år. Det kan vi godt se, er en nødvendighed, siger Øland til ekstrabladet.dk.

– Omvendt kan vi ikke bare sende alle de her millioner, som spillerne har til gode, ud i en usikker afbetalingsordning. Virksomheden er i en krise, det kan alle jo se ... Derfor skal vi have en modsvarende sikkerhed for de penge, vi er villige til at skubbe ud over en årrække, forklarer Øland.

Se også: Brøndby-direktør i dialog om gymnasie-salg

– Vi er modtagelige over for alt. Det skal bare være en sikkerhed, som er sikker. Det er masser af muligheder. Det skal bare være noget, der i tilfælde af konkurs kan omsættes i penge. Brøndby må ud i markedet og finde den sikkerhed. Nordea har pant i bygninger, og deres krav er per definition et simpelt krav, og vores er et privilegeret. Når man som simpel kreditor kan få en sikkerhed, så kan vi vel også? Selvfølgelig kan vi det, og det skal vi også have, fastslår Mads Øland.

Han medgiver, at Spillerforeningen har mulighed for at trække tæppet væk under Brøndby.

– Det kan Nordea også i morgen. Det er der mange, der kan. Billedet af, at det kun er os, der har en rolle at spille, er ikke sand. Mange andre bringe dem til fald. fastlsår han.

Se også: Trods aftale: Brøndby er endnu ikke reddet

Mads Øland understreger dog, at Spillerforeningen ikke har interesse i at lukke den trængte fodboldvirksomhed.

– Vi vil stå på pinde for dem for at få løst det, men der er også en grænse. Skulle det slemme ske, og Brøndby gik konkurs om fire måneder, og jeg må konstatere, at jeg har nul kroner til de medlemmer, der har løn, pension og feriepenge til gode, så tror jeg, at de ville kigge lidt skævt til mig for at sige det mildt. Og med rette! Pointen er, at det er forkert, at man bare peger det mod os, fastslår.



0 kommentarer
Vis kommentarer