Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Igen, igen - er han Brøndbys redningsmand?

Frank Buch Andersen bliver igen kørt i stilling som manden, der skal redde den kriseramte klub på Vestegnen

Frank Buch er stadig i spil (Foto: Thomas Sjørup)
Frank Buch er stadig i spil (Foto: Thomas Sjørup)

Mens der udadtil hersker kaos og dyb forvirring i Brøndby, forhandles der internt på højtryk med rigmanden Frank Buch-Andersen.

Den kriseramte klub på Vestegnen kan i værste fald stå over for en konkurs i næste uge, når lønningerne til de mange ansatte skal falde.

Men hvor mange troede, at dialogen mellem klubbens tidligere direktør Frank Buch-Andersen var død, så erfarer Ekstra Bladet fra en række centralt placerede kilder, at Frank Buch-Andersen i virkeligheden stadig forhandler på højtryk med ledelsen i Brøndby.

Læs også:

Se også: Kovending: Brøndby og Frank Buch taler igen

Det sker sammen med mangemillionæren Torben Hjort, og dialogen er så fremskreden, at storbanken Nordea er klar til at hjælpe Brøndby med udgifter og låneafdrag for dermed at undgå en truende konkurs.

Tilsammen er Frank Buch-Andersen og Torben Hjort gode for flere hundrede millioner kroner.

Så sent som torsdag aften trak en anden Brøndby-investor, Thomas Rasmussen og hans investorer følehornene til sig i forhold til at hjælpe Brøndby med penge, og Frank Buch-Andersen er nu udset til at være det tidligere fodboldflagskibs redningsmand.

Læs mere:

Se også: Rigmænd trækker sig fra Brøndby IF

- Har ingen kommentar. Ønsker kun at Tommy og Frank får arbejdsro, så de kan komme op med en holdbar plan, skrev Thomas Rasmussen onsdag aften i en mail til Ekstra Bladet og bekræftede dermed, at der stadig var forhandlinger mellem Frank Buch-Andersen og Brøndby.

Tidligere havde Brøndby og Frank Buch-Andersen ellers meddelt, at den tidligere Brøndby-direktørs forslag om at lade ham selv og en række investorer garantere for et aktiesalg på 150 mio. kr. var faldet til jorden med et brag.

Brøndby har intet valg
Det var i høj grad personfnidder om blandt andet Brøndby-ledelsens fremtidige sammensætning, der førte til det offentlige brud mellem Brøndby og Buch-Andersen, men i al hemmelighed fortsatte de to lejre med at forhandle.

Frank Buch Andersens krav om markante ændringer i blandt andet Brøndbys bestyrelse blev dengang køligt modtaget i fodboldklubben, men nu er situationen så kritisk, at Brøndby ikke har noget andet valg, end at acceptere Frank Buch og hans medinvestor Torben Hjorts krav.

Selv om viljen hos de to rigmænd bestemt er til stede, mangler der ifølge en kilde med indgående kendskab til forhandlingerne fortsat en del, før Brøndbys endelige redning er på plads.

Se også:

Se også: Kaos brød løs i Brøndby

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Frank Buch-Andersen, mens hans partner og tidligere bestyrelsesmedlem i Brøndby Torben Hjort svarer relativt kortfattet på spørgsmålet om, hvorvidt dialogen mellem ham og Brøndby er død.

- Ingen kommentarer, lyder svaret.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen